Sommertur med ”Serfaq” til Norge

Af Inge Lise Bay

Dagens ret: Egen muslingefangst.

Endelig den 10. maj (min fødselsdag) på en dejlig varm forårsdag kunne ”Serfaq” sættes i vandet – nyrenoveret med ny motor og flot nymalet. Vi fik gevaldig travlt med at klargøre båden og kunne så den 16. maj forlade Toreby Sejlklub i øsende regnvejr. Køligt vejr med blæst og regn holdt sig stort set de næste tre uger.

I Dragør besøgte vi gamle venner, som gav en god middag – hyggeligt. Videre til Svanemøllen, hvor vi sidste år så vores første barnebarn for første gang. Måske er det derfor, at vi føler noget specielt der, men nok også fordi, der er flere af de hjemmehørende, som kan huske os og nu ønsker os velkommen tilbage. Pia og Steen fra ”Sulejma” (også hjemmehørende), som vi fulgtes med et stykke ad vejen sidste år til Stockholm, stod på kajen og tog imod fortøjningerne.

Den 20. maj fyldte Sarah Sofie et år, så vi tog til Værløse belæsset med gaver. En dejlig dag, som blev fejret med champagne og lagkage. Det bliver hårdt ikke at skulle se hende de næste tre måneder, men heldigvis skulle hun bruge en barnepige den 27. maj, så vi blev gladelig i Københavnsområdet den næste uge – dog med en afstikker til Christianshavns Kanal, hvor den flinke havnefoged havde reserveret en god plads til os.

Tiden i København gik med besøg hos Weilbach, Nordens Hus, Kunstudstillinger og fejring af yderligere to fødselsdage: Bendt den 24. og Bo den 26. maj. Ikke en dag uden regn – men da også med lidt sol indimellem. Den 26. maj var vi en hurtig tur med tog til Nykøbing F., da vi havde glemt, at der var noget, som hed efterlønserklæring.

Endelig den 30. maj var vi klar til at forlade København og sejlede til Raa – en hyggelig havn syd for Helsingborg, som vi havde fået anbefalet. Vi giver anbefalingen videre, også da den er med i frihavnsordningen. Herfra tilbage til Danmark med meget vind til Hornbæk, hvor vi spiste en god middag sammen med gamle venner fra Dronningmølle.

Tidlig næste morgen gik det nordpå til Torekov. Først blankt vand og siden rigelig med vind lige imod. Fik en god plads i inderhavnen og kunne for første gang tage solbad. Næste morgen blev første gang, hvor vi ikke startede dagen med at tænde for varmen! I Torekov blæste vi inde i tre dage, men det er et dejligt sted. Vi benyttede os af blæsevejret til at tage med turistbåden til Hallands Väderö. Vi travede øen rundt og nød den smukke natur. Uanset om man er blæst inde i Torekov eller ej, kan det varmt anbefales at besøge øen.

Efter Torekov sejlede vi mod Träslövsläge – først i sol og fin vind, men ved middagstid blæste det op. Store dønninger og ”op ad bakke” hele vejen. Träslövsläge er et dejligt sted, og da der var fuldstændig læ i havnen, kunne vi spise vores første aftensmåltid uden cockpit-telt.

Videre til Bua, som er en lidt kedelig fiskerihavn ved atomkraftværket Ringhals. Herfra en fin sejlads til Wrångø – en af de sydligste øer i vestkystens skærgård, og som bestemt er et besøg værd. Fik behandlet teakdækket (som vi ikke fik gjort, inden vi tog af sted). Grillede laks. Blev der en ekstra dag og travede en god tur på øen. Venlige mennesker anbefalede os at sejle til Åstol i stedet for Marstrand – hvad vi så gjorde.

Flot sejllads via Marstrand til Åstol, som også er et herligt sted, når man har besøgt Marstrand tidligere. Åstol er en lille ø beliggende to sm nord for Marstrand. Øen er stort set bebygget overalt med charmerende huse, og havnen skærer sig næsten gennem hele øen. Herligt solskin.

Kunstner i Åstol.

Fjällbacke.

Gullholmen.

Stadig sommervejr og vinden i syd, så vi nød sejladsen via Ängeviken til Gullholmen, som også er et besøg værd. Det samme gælder Hunnebostrand. Vi havde medvind hele vejen til Fjällbacke, som ligger ganske pragtfuldt under nogle stejle fjeldsider. Vi blev der en ekstra dag og vandrede gennem Kongekløften, hvor indledningen til filmen om Ronja Røverdatter er optaget, og klatrede op på Vetteberget, hvorfra vi nød den pragtfulde udsigt.

Vi fortsatte sejladsen i sol og varme, fandt en dejlig vig og fortøjede ved klippen med hækankeret ude. Bendt samlede muslinger, som udgjorde middagen. Ingen havnepenge og gratis mad – ganske udmærket for pensionister. Men da vi fredag ved middagstid kom til Strömstad – den sidste større by inden Norge – fik vi ellers selskab. Havnen var fyldt med glade nordmænd, som var på indkøb m.v. Vi var den eneste danske båd og der var vist også en enkelt svensk. Det må være ”Sveriges Skagen”.

Det viste sig, at båden, som lagde sig uden på os, var en ”politibåd” fra Oslo, så Bendt fik sig en god snak samt lovning på at vi kunne benytte os af bådens plads i Oslo. Vi have kun planlagt en eller måske to dage i Strömstad, men tirsdag var vi der stadig og vejrudsigten var elendig. Heldigvis blev det efter weekenden stille og forholdsvis fredeligt i havnen (ikke vejrmæssigt), så vi fik læst nogle bøger.

Om onsdagen lavede jeg eftertrykkelig om på evt. sejlplaner, idet jeg på min sædvanlige løbetur om morgenen faldt og brækkede håndledet – heldigvis lige uden for Strömstad Sjukhus. De tog røntgen og lagde en foreløbig gips, idet bruddet var for kompliceret til, at det kunne laves der. Med taxa til Uddevalla (ca. 125 km) – stadig iført snavset og svedigt løbetøj. Jeg nåede at fortælle Bendt, hvad der var sket – gad ellers vide, hvornår han ville begynde at savne mig, og hvordan han ville have fundet ud af, hvor jeg befandt mig. Fik også en fin fin behandling i Uddevalla, men de beholdt mig i to døgn. Så tilbage til Strömstad i taxa i samme tøj og med hele armen i gips og en fin plade indopereret i håndledet/armen.

Vi skulle nu finde ud af, om vi skulle vende hjem eller om vi kunne fortsætte turen, da jeg jo var noget handicappet med kun en arm til rådighed. Men i første omgang fik vi besøg af Jannie og Niller – så vi havde gaster de næste dage. Vi advarede dem om ”gastens” tilstand og meget frisk vind, men det afskrækkede dem ikke. Det var meget hyggeligt at se dem, og vi fejrede Skt. Hans aften i Strömstad, hvor der var utrolig meget fest og ballade.

Selvom vi stadig syntes der var lidt rigelig vind sejlede vi næste dag til en fredelig lille havn på Nord-Koster. Dejlig travetur i omegnen og op til fyret, hvor der var en herlig udsigt over Kosterøerne. Så blev det endelig stille vejr og dejlig sol, så vi sejlede videre til Vetterness, hvor vi spiste grillede jomfruhummere på klipperne og nød en dejlig aften.

Middag med Jannie og Niller på Kosterøerne.

Næste dag returnerede vi til Strömstad og satte Jannie og Niller af. Det er dejligt, at de orker at køre så langt for at sejle et par dage med os, men vi nyder virkelig at få besøg ”hjemmefra”. Nu skulle vi så klare os uden hjælpe-gaster og beslutte, om vi skulle fortsætte alene eller sejle sydpå. Løsningen viste sig hurtigt, idet vore sejlervenner Pia og Steen fra sidste år langs den svenske østkyst, nu var i Strömstad og skulle samme vej som os. De tilbød ”at følges” og gå først i havn, så vi var sikre på at have en gast på broen. Så vi fortsatte med ”en arm” og var glade. Stille regn på endnu en dag i ”Strömstad”.

Så gik det mod Norge. Pragtfuld tur til Herføll, hvor tanken blev fyldt op for norske kr., hvor literprisen er ca. tre kr. lavere end den svenske. Nu nærmer vi os 1. juli og sommervejret er ved at være der. Dejligt. Sejlede via Slevik og Moss Sejlforening (frihavn) til Sandspollen. En meget smuk naturhavn omgivet af høje skovbeklædte fjelde. Blankt vand og masser af sol.

Sandpollen.

Frammuseet, Oslo.

Havnefyr ved Oslo.

Den 1. juli ankom vi til Oslo i strålende sol. Fik en god plads (Bendts norske politikollega’es). Travede en tur langs Aggerbrygge, som har udviklet sig meget siden vi sidst var i Oslo. Tog en tur med en ”sightseeing–bus” rundt i byen. Næste dag besøg på ”Frammuseet” og en tur til Holmenkollen. Frammuseet var et gensyn, men Bendt synes stadig, det er spændende at se museet og besøge sin bedstefars kahyt, ”Bays Cabin”. Holmenkollen er pragtfuld med en fantastisk udsigt over Oslo og omegn. Jeg havde besluttet mig for at prøve udspring-simulatoren, men da jeg var på toppen, skiftede jeg mening.

Nu var der gået 10 dage siden jeg fik gips på armen. Den skulle skiftes samtidig med, at stingene (19 stk.) skulle fjernes. Med lidt besvær fandt vi ud af, at ”Oslo kommunale lekevagt” var stedet. Det var en utrolig effektiv stor åben skadestue, og efter to timer havde jeg fået fjernet stingene, godkendt helingen af bruddet på røntgen og fået ny gips på – lidt lettere og en flot blå farve. Spadserede tilbage ad Karl Johan og fejrede dagen med frokost på en cafe i skygge, da det var bragende varmt. Vandtemperaturen var nu 24 grader da vi sejlede hjemmefra var den 11.

Vi blev hurtig enige med Pia og Steen om, at vi skulle ud på vandet igen, så vi sejlede via ”Oscarsborg Festning” tilbage til Sandspollen. Oscarsborg Festning, der nu er åben for offentligheden, er anlagt på en lille ø midt i fjordens snævreste passage, og herfra lykkedes det besætningen at sænke tyskernes slagskib ”Blücher” under invasionen den 9. april 1940, hvorved tyskerne blev væsentlig forsinket under deres fremrykning mod Oslo. Vi nød en kompetent rundvisning på området af den tidligere kommandant på stedet.

Sandspollen var et dejligt gensyn og jeg misundte Pia en svømmetur – min gipsarm var et handicap. Her den 6. juli var vejret stadig flot med masser af sol. Vi sejlede via Holmstrand til en naturhavn på Torgersøya. Der blev samlet muslinger og vi inviterede ”gasterne” på middag. Det havde de ikke prøvet før og har vist ikke lyst til selv at forsøge – men alle blev mætte.

På vej til Tønsberg kom der vejrskifte med regn. Vandretur på Slotsfjeldet, gennem byen og besøg på Vestfold Fylkesmuseum, hvor de har en fantastisk hvalfangerudstilling. På den sidste dag i Tønsberg skiftede vejret igen, og det halve af dagen blev tilbragt på dækket i sol med en bog.

Udsigt fra Slottsfjellet, Tønsberg.

Vores oprindelige plan var at sejle til ”Verdens Ende”, men da vejrudsigten var lidt ustabil, besluttede vi i stedet at sætte kursen med den østlige side af Oslo-fjorden. Her sejlede vi igennem det meget smukke Hankøsund, hvor kongefamilien har sommerhus.

Og så blev det regnvejr – sigtbarheden var næsten 0 hele vejen til Fredriksstad, som er en dejlig by, men havnen, der ligger i elvemundingen, var meget urolig, da der var gennemgående trafik. Vi havde en hyggelig tur i Gammelbyen sammen med Pia og Steen. Om aftenen afskedskaffe, da ”Sulejma” ville blive længere tid i Norge. Jeg kunne nu efterhånden også godt klare mig uden ”hjælpegaster”.

Vi satte kursen mod syd i herligt klart vejr men med ret meget vind og gik derfor til Hvaler-øernes Skjærhalden. Her blev vi en ekstra dag og benyttede lejligheden til at besøge Hvaler Kirke, som er en af Norges ældste kirker, måske den ældste. Igen masser af sol og vi sejlede videre til Sverige til Grebbestad, som viste sig at være ret overfyldt. Vi fik en ”fin” plads med stævnen lige op mod et party-telt, hvor der var musik og dans hele natten.

Den 15. juli var vores bryllupsdag (som Bendt også glemte i år). Selvfølgelig med herligt solskinsvejr som for 39 år siden. Vi var da kommet til Smögen, et meget populært sted med masser af liv og glade dage. Vi fandt plads på ”den modsatte og rolige side”, hvilket betød, at der var 3 – 4 km at gå rundt om kanalen til den kaj, hvor alle cafeer, butikker osv., var. Bryllupsdagen blev fejret med en god middag på en god restaurant.

Smögen.

Trafik på "hovedvejen".

Fra Smögen sejlede vi videre sydpå til Åstol, hvor vi have været på vejen nordpå. Da var der stille og fredeligt med god plads, men nu var der fyldt op. Stadig sol og varme. Der var også lidt rigeligt vind (til en enarmet gast), så vi blev en ekstra dag. Dagen efter en kort tur til Marstrand, som jo altid er et dejligt sted. Lækre butikker, hvor vi også fandt en sød gave til Sarah Sofie.

Den 19. juli sejlede vi tværs over Skagerrak til Skagen i solrigt og roligt vejr. Det var svært at finde plads i Skagen, og selvom vi startede i fjerde position
lå vi om aftenen langs en høj stenkaj med flere meget store motorbåde udenpå – ikke den bedste udsigt til 210 kr./døgnet. Jeg skulle nu have gipsen af armen og fandt næste formiddag et lægehus, som dog henviste mig til Hjørring Sygehus, da bruddet var ret kompliceret. Selvom Skagen er et herligt sted, er det ikke lige et sted for os i højsæsonen, så vi satte næste morgen kursen mod Sæby. Vi var dog lige ved at få problemer, da vi skulle ud af havnen, idet selvstyreren havde sat sig fast – og det var jo ikke så praktisk, da der skulle manøvreres tæt mellem mange både.

Aftenstemning, Sæby.

Det var dejligt at komme til Sæby – stadig med hedebølge. Vi fik en god plads selvom der også var fyldt godt op her. Næste morgen bus til Hjørring, hvor jeg fik en fin behandling. Fik gipsen af, røntgenfoto af armen og blev herefter godkendt. Armen føltes meget sårbar og udsat, så det var lige før jeg savnede min gibs. Bendt havde i mellemtiden fået repareret selvstyreren (bl.a. ved hjælp af en urmager) så vi fejrede dagen med en lækker middag på en fiskerestaurant lige ved kajen. Sæby er bestemt et besøg værd – specielt er Sæby Kirke meget interessant.

Herefter gik det videre sydpå til Limfjorden, hvor vi havde en aftale med min lillebror. Han hentede os i Egense og vi tilbragte en hyggelig aften med familien i Ålborg. Vi kvitterede dagen efter med en frokost i båden. Igen var det dejligt at komme på vandet og vi ”rullede” hele vejen til Anholt.

Afslapning på Anholt.

Også her var havnen fyldt op, så vi lå i 2. position med stævnen i vifte og hækanker ude. Men ”naboerne” var søde og hjælpsomme. Næste dag stadig sol og varme og vi travede en god tur på Nordbjerget og spiste – traditionen tro – jomfruhummere til middag. Kunne også nu uden gips nyde en svømmetur i havet – selv Bendt var i vandet!

Nu trak Sjælland og Sarah Sofie i bedsteforældrene. Vi sejlede på blankt vand i sol og varme og kunne hygge os med en bog det meste af tiden undervejs. I Gilleleje var der dog kun plads i fiskerihavnen, som er ret støjende. Næste dag fandt vi en god plads i lystbådehavnen lige ved ydermole og badebro, så vi nød badelivet – og misundte vores nabo hans solsejl! Morgenbadet foregik i havet – herligt – selvom det var regnvejr – men den 29. juli var der sol igen, og Sarah Sofie og hendes forældre kom til frokost. Dejligt at se hende/dem igen.

Næste stop Humlebæk – et dejligt lille fredeligt sted. Vi benyttede lejligheden til et besøg på Lousiana, som igen og igen er en oplevelse. Men da en ”frisk” gasflaske ikke virkede, sejlede vi videre til Rungsted, hvor vi regnede med at kunne få løst problemet. Vi fandt en god plads langsides. Kapsejleren ”Signal” (alias ”Buksesnedkeren”) lå ved næste kaj og vi fik en hyggelig sludder med skipperen. Fik byttet defekt gasflaske og fik i det hele taget en fin service.

Så den 1. august var vi næsten ”hjemme”, idet vi var tilbage i Svanemøllehavnen. Her var det torden og regn. Vi gjorde div. indkøb i et nærliggende antikvariat og spiste stegt flæsk og persillesovs i sejlklubben nærved.

Fra Svanemøllen videre til Dragør, hvor vi genså gamle venner. Vi hyggede os flere dage der – nød byens musikfestival med en hyldest til Jesper Jensen med bidrag bl.a. af Klaus Rifbjerg og senere underholdning med Alberte. Også besøg af Sarah Sofie og Bo – dejligt at se dem igen.

Middag med Anne og Jan i Vordingborg.

Efter nogle dejlige solrige og hyggelige dage i Dragør sejlede vi i fint vejr til Rødvig og dagen efter den 8. august til Vordingborg, hvor vi blev modtaget af Anne og Jan i ”Frk. Kras”. Så nu var vi ved at være rigtig hjemme. Vi fejrede gensynet med fælles-grill om aftenen. Dagen efter lidt køligere og nogle skyer – det var vi jo slet ikke vant til. Anne og jeg gennemgik hovedgadens forretninger med et godt ”udbytte”. Vordingborg bød også på stegte ål hos gamle venner i Nyråd.

Herefter med total blankt vand til Fejø, som er et af vore favoritsteder herhjemme. Her traf vi Pia og Mogens i ”Sofus” – hyggeligt. På Fejø traf vi andre gamle venner, som tilbringer hver sommer på øen. Vi spiste en hyggelig søndagsfrokost hos dem.

Næste dag blæste det ”pænt”, og vi planlagde at blive en dage mere; men da den meget effektive havnefogeddame, Rosa, fortalte, at den sydlige vind ville tage til dagen efter, besluttede vi at sejle hjem. Havnen på Fejø var også ved at blive fyldt med ålegræs – vi havde stadig stævnen fri. Ved at hale os langs nabobåden kom vi fri uden at starte motoren, men havde et gevaldigt læs på slæb, som vi først slap af med, da vi var ude af indsejlingen.

Vi hørte senere fra vore venner på Fejø (og Folketidende), at havnen havde været lukket med ålegræs i en uges tid, så bådene lå fast og flere måtte efterlade dem. Så den 15. august var vi hjemme i Toreby Sejlklub igen. Dejligt at komme hjem med et ”helt skib” og uden uheld (lige bortset fra min arm). Så nu overvejer vi, hvor turen skal gå hen til næste år. Måske det sydfynske – og rundt langs den nordtyske kyst og Rügen – Bornholm eller også nordpå igen, da vi også gerne vil se mere af Oslo-fjorden og Sydnorge.

Til sidens top