På togt gennem Europas floder

Af Helen Pyndt


Ole og Helen Pyndt ved afsejlingen 5. maj.

Jeg tror nok de fleste vil give mig ret i, at sommeren 2007 har ikke været det bedste sejlerår. Regn og blæst har præget vejrbilledet, ellers har det været ekstremt lummert og det endte ofte med torden. Selvfølgelig har der været gode dage eller timer ind imellem, men man savner den sædvanlige lange varme periode, så man kan lade op til vinterens kulde og mørke tid. Vi har alle sammen været i samme båd, (undskyld udtrykket) og det gjaldt om at få det bedste ud af det.

Vi havde forberedt og glædede os meget til vores lange tur ned igennem Europa, ikke af samme vej som sidst, måske endda lidt længere. Højdepunktet skulle have været en tur over den Engelske Kanal til Dover, så vi kunne hilse på familien ”over there”. Men vejrguderne bestemte noget andet, så det var en skuffelse. Nu glæder vi os til at flyve derover til oktober og have familien med fra Danmark. Der kommer altid noget godt ud af noget dårligt, og jeg glæder mig til at vise børnebørnene min hjemegn.

Hvis jeg starter fra begyndelsen, havde vi planlagt afgang til den 7.maj. Vi studerede www.myforecast.com flere gange daglig i tiden op til det, og kunne tydelig se, at hvis Ole skulle holde det, han havde lovet, nemlig at sejle over Østersøen i roligt vejr, så skulle vi sejle før tid!! Vi tog en rask beslutning, pakkede færdig, og tog af sted lørdag den 5.maj i pragtfuldt vejr.

Man kunne ikke ønske sig noget bedre, der var ikke en krusning på vandet!! Vi sejlede syd om Burg og videre til Kiel. Det tog knapt syv timer, så der var tryk på! Skibsprovianteringen er lukket, så der kan ikke handles der mere.

Kielerkanalen var smuk og storslået, og vi havde kalechen nede meget af tiden. At det skulle være en af de få gange, kunne vi ikke vide! Dagen efter begyndte det at trække sammen, og vi fik den første af mange regnbyger. Det gode vejr var forbi for denne gang! Vi fortsatte af kendte kanaler igennem Nordtyskland til Holland, dog med en undtagelse. Vi tog Haren-Rütenbrock kanal mod Groningen. Det kan anbefales frem for Weserfloden til Delfzijl. Ganske vist er der et utal af broer der skal åbnes, men det kører på skinner.

Man bliver ført igennem af tre unge mænd/damer på cykel, som altid sørger for, at den næste bro er åben, når man når dertil. Der var 26 broer og 10 sluser i alt, og kostede 3,60 Euro inkl. en overnatning ved den første sluse! Det kalder jeg service!

(Jeg gider næsten ikke skrive, at det regnede meget af tiden!) Igen kom der noget godt ud af turen. Vi traf et meget sympatisk tysk ægtepar, som vi fulgtes med i flere dage, og havde det meget hyggeligt sammen med.

Det viste sig at være det bedste på turen, nemlig alle de mennesker vi traf og havde det godt og sjovt sammen med. Det er meget almindeligt på kanalsejlads at man følges med en eller højst to både, det gør det mere bekvemt i sluserne osv. Så er det en ekstra gevinst, når man har det sjovt sammen.

Turen gik videre igennem Nordholland og Friesland, en pragtfuldt tur (i regnvejr). Der er mange søde, yndige byer man skal igennem, og alt er så vel organiseret og tilrettelagt. Husene og haverne er perfekte, og som regel parkerede de deres bil i den ene ende, og deres store båd i den anden!! Jeg ved ikke om de har flere timer i døgnet end os, men det kræver sit, at passe et stort hus og have, sejle og tjene penge til at tillade sig det samtidig!

Jeg holder meget af Holland på vandveje og landveje, men ligesom sidst er Belgien ikke vores kop te! Det er en nedtur af format, når man kommer fra Holland, hvor alt er i top, til Belgien, hvor jeg må sige det er i bund. Det værste var diesel, eller rettere sagt mangelen på samme. Vi vidste at diesel var billigere i Belgien, så vi sejlede videre igennem Holland – Amsterdam, Rotterdam mm., og ankom med næsten tom tank. Kanalerne er mega store, og Antwerpen er ligeså. Man sejler i timevis for at nå byen, forbi tusindvis af containerhavne og kæmpe skibe. Vi måtte igennem en sluse og et par broer for at komme ind til lystbådehavnen. Det tog sin tid, fordi de kun lukker op på bestemte klokkeslæt.

Skuffelsen og fortvivlelsen var stor, da vi fik at vide, at vi ikke kunne få diesel der, og måtte vende om igennem broerne og slusen. Vi besluttede at droppe Antwerpen, dieselen var vigtigere, og Ole var sikker på at han kunne tanke da vi kom igennem den store sluse. Vi ventede længe til det blev vores tur at sejle ind i slusen, men da vi ikke havde ”et nummer” så måtte vi ikke fortsætte. Vi fik at vide vi skulle henvende os på et havnekontor et stykke derfra og komme tilbage. Det gjorde vi så, ventede igen, og endelig kom vi igennem. Store var vores øjne da vi kunne se det var ebbe i en sådan grad, at man kunne overhovedet ikke sejle inde i lystbådehavnen på den anden side, da den lå 3 m oppe over vandhøjden!!

Der var ingen anlægsmuligheder, så vi måtte videre. Ole måtte ud bagpå og fylde på fra reservedunken, medens jeg holdt båden på rette kurs i den stærke strøm. Sikke noget. Igen viste den gode ånd sig, idet Ole om aftenen, da vi fandt en lille anlægsbro, faldt i snak med en meget venlig mand som tilbød at køre ham til en benzintank med 4 dunke. Så kunne vi komme videre dagen efter, stadig i denne tro at vi vil finde en bunkerstation. Det gjorde vi ikke.

Ole måtte slæbe dunke mange gange. Den ene gang over et autoværn, motorvej og til den nærmeste tank, som for øvrigt ikke tog imod Visa eller Mastercard!! En venlig tyrkisk mand kørte Ole til en anden tankstation (og tilbage igen) alt imedens jeg ikke anede hvor han blev af!! Aldrig har vi været så glade for at fylde diesel på for 2000 kr. som da vi ankom til Niewpoort ved kanalen!! I øvrigt kan man ikke købe billig diesel i Belgien mere!! Det skal dog tilføjes at Belgien alligevel har noget godt at byde på. Byerne Gent, Brugge og Ypres er virkelig et besøg værd, men så vil jeg foreslå at man kører dertil i bil!!

På grund af ekstrem stærk blæst og regn, aflyste vi turen over kanalen, så allerede på dette tidspunkt var vi 2-3 uger foran vores tidsplan. Vi sejlede videre til Frankrig tværs igennem Ardennerne, en smuk tur i rimelig vejr, i hvert fald noget af tiden. Da traf vi to engelske ægtepar som vi fulgtes med, og mit modersmål blev kraftigt luftet!! Det var dejligt!

Vi fortsatte sydpå ad Meusefloden til Verdun, hvor vi havde satset på at opleve noget fra krigens tid. Det kiksede lidt, men vi kunne rede op på det ved at leje en bil i Nancy, og køre rundt til de forskellige mindesmærker, som er overalt på denne egn. Vi blev klogere! Det nye supertog fra Paris til Strasbourg var netop lige indført, så folk strømmede til området, lejede en bil og kørte rundt for at opleve det! Den samme historie fik vi da vi kom til Metz, og da vi nærmede os Trier regnede det så meget, så vi opgav planerne!

Jo, vi har haft oddsene imod os på forskellig vis, men vi formåede at bevare overblikket! Vi nød gensynet med Nancy, og blev der nogle dage, fordi et par sluser på Mosellefloden var lukket pga. reparation. Så kom endnu et højdepunkt på ferien, nemlig turen ned ad Mosellefloden. Den er smuk, ganske enkelt, også i regnvejr! Vi holdt pauser adskillige gange undervejs for at ”smage” på området, bl.a. i Zell hvor der var vinfest, med "Der Schwarze Katz" hvidvin. Det var ikke tosset!

Allerede på dette tidspunkt havde vi mødt et hollandsk/schweizisk ægtepar som vi fulgtes med i tre uger og havde mange sjove timer med. Det var helt bedrøveligt da vi senere sagde ”Auf Wiedersehen”. Vi havde planlagt en tur til Koblenz, men det var ligesom om, at vi havde fået nok af regn, og besværet med at komme rundt i byerne. Vi vil også gerne hilse på vores børnebørn inden de tog af sted på en tre ugers ferie, og vi kunne se, at hvis vi trykkede lidt på speederen, så kunne vi nå hjem!! Vi havde 800 km tilbage og det tog ni dage, men så sejlede vi fra morgen til aften hver dag. Det kunne ikke gå stærkt nok på dette tidspunkt!

Vi havde tre meget store overraskelser eller glædesøjeblikke undervejs, som jeg gerne vil nævne. Sidste gang vi sejlede ad Europas kanaler traf vi især tre ægtepar som vi havde det hyggeligt med.

Et dansk ægtepar i båden ”Skum” fra Sakskøbing, (herover) som bor og sejler rundt i Frankrig på sjette år. De kom tøffende ud af en tunnel en tidlig morgen, men pga. af trafikken kunne de ikke standse, men vi nåede at vinke og råbe hej til hinanden. Senere et tysk ægtepar på henholdsvis 80 og 78 år der kom sejlende imod os, og som vi havde stor fornøjelse af sidste gang. De fulgtes med en anden tysk båd, så heller ikke de kunne standse, men vi hilste på hinanden. Endelig da vi var ved at lægge til kaj i Fuestrup havn, i nærheden af Münster, kom Erhard hen og bød hjertelig velkommen!! Igen et glædeligt gensyn, han kunne kende mig, og ”Ladyship” fra Danmark, men ikke vores nuværende båd – vi har skiftet siden sidst! Det var meget hyggeligt og meget pudsigt, når man tænker på hvor mange kanaler og floder der er i Europa.

Lige til sidst kunne jeg blive fristet til at fortælle lidt om Internetforbindelsen undervejs, eller manglende forbindelse! For to år siden sendte vi e-mails hjem via vores mobiltelefon, med efterfølgende gigantisk telefonregning! Så i år ville vi satse på Internet caféer eller opkobling i havnen. Jeg ved ikke hvor mange gange vi fik at vide af havnemesteren, at man var ved at oprette Internetforbindelse, men den var ikke klar endnu! Internet-caféerne var nedlagt mange steder, fordi folk havde deres egen forbindelse efterhånden. Det var mildest talt frustrerende. Man er vant til at trykke på knappen herhjemme, og af sted ryger mails, men det var ikke tilfældet ret ofte undervejs. Tastaturet er vidt forskelligt i de forskellige lande. Hvad hedder ”delete” på fransk?!! Vi havde mange sjove og mindre sjove oplevelser i den forbindelse. Det viser hvor afhængig man (jeg) er blevet af alle disse moderne ”hjælpemidler”! Min største fejl var, at jeg havde glemt min adressebog herhjemme, så jeg kunne heller ikke skrive breve, det var slet ikke sjovt.

Trods alle disse forhindringer havde vi en god tur, anderledes end for to år siden hvor vi døjede med 40 graders varm mange dage! Man er svær at gøre tilfreds ind imellem! Vi kom hjem mindst 4 uger før beregnet, men sejlede alligevel 3500 km. Vi oplevede trods alt meget i mange storbyer, og på landet, men for mig har højdepunkterne været de dejlige mennesker vi traf undervejs. Jeg er heldig at have engelsk som modersmål, gebrocken tysk og skolefransk, desuden nogle gode ordbøger!! Tilsammen kan man klare sig!

Til sidens top