Af Ruddi og Hans Lund
Vores gode venner fra Ribe, Egon og Lisa, havde inviteret os med på en sejltur i Det
Græske Øhav, sammen med et andet par af deres venner, Carsten og Helle, som vi ikke
kendte på forhånd, og det blev en tur vi vil
huske længe.
Vi fløj til Athen, og kørte derfra til en lille by der hedder Lavrion. Her lå en Beneteau Oceanis på 43 fod og ventede på os. Båden havde 4 kahytter og to baderum, så der var god plads til 6 mennesker.
Vi startede med at gå op i byen og proviantere. Carsten er kok af profession, så han fik hurtigt handlet det mest nødvendige til de første par dage. Det blev til et ordentligt læs, men det blev leveret med bil direkte ved båden, så det var ingen sag.
Næste morgen startede vi ud og sejlede til en ø der hedder Kythnos. Det var en tur på 5-6 timer. Vejret var fint, men det havde blæst temmelig meget i dagene før, så der var en del rullebølger, og Helle blev temmelig søsyg. Undervejs lagde vi til i en bugt og badede fra båden. Vandet var ca. 25 grader, så det var bare skønt. Planen var at sejle lidt rundt til de nærliggende øer, men vejrudsigten var dårlig for området, så vi besluttede at sejle tilbage igen.
Vi startede fra Kythnos kl. 6 om morgenen, og sejlede over til Poros. Undervejs så vi solen stå op bag ved os, og det var en flot oplevelse. Vi så også en kæmpe flok delfiner, der legede i vandet. Fantastisk. Vi fik en fin plads langskibs i Poros, hvor vi blev modtaget af Mike (en bekendt af Egons søn, Christian). Mike har en taverna på havnen, så der var vi ovre og spise græsk mad. Der var kommet en båd bag os med 3 tyskere, og de skændtes hele natten på åbent dæk, så vi blev enige om, at der ville vi ikke være længere.
Næste morgen sejlede vi så til Hydra. Det var en utrolig spændende ø, hvor der ikke er biler, men kun æsler og mulddyr. (der er 2 biler, det er skraldebilerne). Vi lå på indersiden af en mole, og på ydersiden kom den ene luksusliner efter den anden. De var så store, at de ikke kunne gå ind i havnen. Om aftenen lå der 5, og vi sad og betragtede herskaberne på 3-4 personer, og mandskabet på 25-30 personer der vimsede rundt og vartede op, og pudsede båd. Det var bare for vildt.
Om natten kom der en storm de kalder Boraen. Det gjorde jo ikke noget, når vi lå trygt i havn, men det var meget ejendommeligt. Det var helt stille, og så kom den bare hvinende. Først fra den ene side, så fra den anden. Det varede vel en times tid, så var der helt stille igen.
Næste morgen gik vi over på den anden side af havnen og købte fisk ved en lokal fiskerbåd. Vi så også et fragtskib, der skulle losses. Æslerne stod på kajen i lange rækker, og så blev de ellers bare læsset til med diverse byggematerialer, og alt muligt andet gods. Så kunne de begynde vandringen op ad alle trapperne til toppen af byen, og så ned igen. Jeg havde meget ondt af de arme dyr, men det er jo deres lod. Vi havde vores hyr med at finde et par éngangs- gril, hvor vi kunne tilberede de fisk, vi havde købt om morgenen, men det lykkedes til sidst.
Efter to dejlige dage på Hydra sejlede vi til Spetses. Vi fik vand og diesel på båden, og gik ellers en tur rundt i byen. Om aftenen gik vi ud og spiste, og det fik vi mere ud af end ventet.
Der løb et par sultne katte rundt mellem bordene, og de har formentlig været fyldt med lopper, for næste morgen lignede Hans en, der havde fået en farlig børnesygdom. Han havde simpelt hen så mange røde knopper, at det i hvert fald ikke kunne være myg. Carsten var også hårdt angrebet, så efter den tur var kattene ikke populære længere.
Dagen efter sejlede vi ind til fastlandet til en lille by, der hedder Plaka. En meget smuk by, med en vidunderlig badestrand, så den dag badede vi fra stranden. Der kom en masse andre både ind, og for første gang fik vi lavet "ankerspaghetti". Man kaster anker ude midt i havnen og bakker ind til kajen, og hvis der så er nogen der får smidt deres anker hen over et andet, så giver det altså problemer. Det lykkedes dog at få os lirket fri uden alt for store problemer.
Næste dag sejlede vi videre til Ermioni, hvor vi blev hjulpet til kaj af en dansker. Da Egon og Hans gik over på den anden side af kajen og snakkede med ham, fik de øje på båden ved siden af, og tro mig om det ikke var Claresoff. Så føles verden pludselig meget lille. Vi fik en god snak med Freddy, og skulle selvfølgelig tage en hilsen med hjem til alle i TS. Han skulle sejle til Poros et par dage senere, og have båden på land der.
Næste dag sejlede vi lidt tidligt, da vi havde en lidt længere tur til Aigina. Vi ankom ved 16-tiden og der var ikke ret meget plads. Det blæste lidt, så vi havde lidt besvær med at få lagt til, men det lykkedes efter et par forsøg. Det var en meget flot by, og der skulle være byfest i weekenden, så der var stillet telte op langs hele havnekajen. Der blev især solgt produkter med pistacienødder. Det var alt, lige fra ristede kerner til olier og likører. De blev dyrket overalt på øen, så det var det helt store varemærke. Vi blev der to dage, for der var rigtig meget at se på.
Så startede den sidste sejlads mod hjemhavnen. Undervejs sejlede vi ind i en bugt ved
Poseidon og badede. Det er der hvor det gamle tempel ligger på toppen, og hvis man har
mod på trapperne, kan man gå derop. Der må være en fantastisk udsigt, men vi blev nu
i båden. Vi kom tilbage til Lavrion kl. 17, og
så var der ellers inspektion ombord, men
det gik smertefrit, for der var ingen anmærkninger.
Vi overnattede i båden, og rejste hjem
næste morgen.
En helt igennem fantastisk tur, hvor vi
undervejs nød godt af kokkens forkælelser,
både frokost og middag. Vi er enige om, at
vi ikke gider en charterferie mere efter at
have oplevet dette, så det bliver forhåbentlig
ikke sidste gang.
Ruddi og Hans