Tur-beretninger

" Claresof"s to-års sejlads til Middelhavet

"Claresof" - hjemmeside

Dagbog 2012

Dagbog 2011

Conny og Freddy Pallesen indledte den lange rejse med "Claresof" mandag den 12. juli 2010. Via Nysted sejlede Freddy og Conny ned mellem vindmøllerne på Rødsand til Schlutup mellem Travemünde og Lübeck.

"Her fik vi masten lagt ned og var dermed klar til Europas floder og kanaler", skriver Freddy Pallesen. "Videre sejlede vi til Lauenburg og ud på Elben og til Hamburg. Her ligger vi nu - (lørdag den 17. juli) - i City Sportshafen Hamburg. I morgen søndag sejler vi tilbage ad Elben til Elbe Seitekanal og ned mod Mittellandskanalen."

Ved Traves udmunding. Foto: Freddy Pallesen.

Dagbog (uddrag) indtil 26. juli:

Segler Verein Schlutup.Inden mørket falder på når jeg at afmontere begge sejl, få faldene gjort frie og afmontere bommen og flere andre ting.

Onsdag den 14.

Masten bliver taget ned, og alle wirer og snore bliver surret sammen med masten, som ligger fint i sine bukke hen over dækket. Arbejdet har taget os nogle timet, men sidst på eftermiddagen kan vi holde fri.

Torsdag den 15.

Afgang ind til Lübeck, gennem Statsgraben og ned ad Lübeck-Elbe kanal. Ned ad kanalen kommer vi op gennem 5 sluser og ned gennem 2 sluser og kommer frem til Lauenborg, hvor vi lægger ind i lystbådehavnen.

Fredag den 16.

Ned ad Elben, gennem de sidste sluser og til Hamborg, hvor vi lægger til i City Sportshafen Hamburg, som ligger lige ved St. Pauli. Hos havnemesteren får vi lidt informationer og betaler for to nætter med strøm, i alt 28 Euro.

Søndag den 18.

Tidlig op og få vand på tanken. Kl. 6.25 lægger vi fra og bruger tidevandet med ca. 1 knob strøm med os op ad Elben. Hurtig kommer vi op til slusen, frem til Elben Sidekanal og ned til det store hæveværk ved Lüneburg. Efter 1 time og 35 minutter med ventetid, er vi blevet hævet 38 meter op i den imponerende hæveværk og kan sejle videre til Bad Bevensen, hvor vi finder en ledig plads i indskæringen og lægger til. Gennem buskadset til Mobilcampen finder vi en el-automat. Der viser sig at være nok strøm tilbage fra den sidste bruger, så vi har til hele natten.

Mandag den 19.

Afgang kl. 8 og ned til Ulzen sluse, hvor vi skal sluses 23 meter op. Vi er fremme kl. 10, men må igen vente i køen. Denne gang må vi vente 5 timer, før vi er sluset op. Den ene Peniche efter den anden kommer og optager pladsen. Vi sejler videre mod Wittingen, men der er kun 1,5 meter dybt i lystbådehavnen, så vi fortsætter til Siedlung Weisses Moor (ved km. 24,2). Her er vi langt ude på landet og lægger til ved en kaj, hvor den ene lille ende er for lystbåde. Det er varmt og vandet ser indbydende ud, så vi ta´r os en svømmetur.

Tirsdag den 20.

Kl. 7 lægger vi fra og sejler det sidste lille stræk ned til Mittelandskanalen, hvor vi drejer mod SW. Vi vil forsøge at komme over til Yachthafen Hannover, og ikke kun til Anderten. Ved Anderten sluse venter vi kun 5 minutter, så bliver vi sluset ned (14m) og kan fortsætte sejladsen. 17.05 lægger vi til i Yachthafen Hannover. Motoren bliver kontrolleret – den er OK. Men! Udstødningsslangen hænger ned på skrueakslen og slides. Jeg får lavet en nødreparation.

Onsdag den 21.

Efter de forskellige morgensysler ta´r vi bussen ind til hovedbanegården i Hannover. Først besøger vi Turistinformationen for at forhøre os om internet. Der er forskellige muligheder, den ene dårligere end den anden. Telia Hotspot koster en formue – duer ikke! En internetcafe hos Burger King ta´r 2 Euro i timen, men har ikke tilslutning af USB-stik med min dagbog – duer ikke! Til sidst finder vi en internetcafe, hvor alt kan lade sig gøre. Jeg får sendt vores dagbog til familie og venner og vi går på Skype og får snakket med den nærmeste familie – i alt 1,50 Euro.

Operahuset i Hannover, opg herunder: Restaurationsbådxen.

Torsdag den 22.

Vi står tidlig op og lægger os over til dieseltanken. Havnemesteren har travlt med at færdigbage rundstykker. Kl. 8.30 kommer han med vore to rundstykker og vi får tanket diesel – 52 liter til 70,99 Euro. Så er vi atter på vej ned ad Mittellandskanalen. Morgenmaden bliver indtaget og senere også frokosten. Der er ikke meget omskiftning i landskabet, men vi kommer frem og sejler over aquadukten, hvor Weser floden dybt nede i dalen løber under.

Fredag den 23.

Til morgen regner det, så jeg lægger fra i sejlerdragt. Men inden vi har fået vores morgenkaffe, klarer det op og inden længe må jeg lægge dragten igen, da det bliver for varmt. I løbet af formiddagen finder jeg på at save to kiler ud til at lægge under brønddækslet, så udstødningsslangen ligger mere fri. Herunder ser jeg, at der sprøjter vand ud af den gamle del af udstødningsslangen. Det bliver nødtørftigt repareret.
Ved 17-tiden når vi frem til 11 km. mærket, hvor vi lægger ind. Jeg går i gang med at reparere udstødningsslangen. Problemet er, at folkene i Turøbund, der satte den nye motor i sidste år, har sjusket med slangen. De burde have udskiftet slangen total, med har skaret det nye stykke fra motoren sammen med det gamle stykke ud til lydkammeret. Det ville have været i orden, hvis de havde skåret hele det dårlige stykke af den gamle slange og så samlet det ordentligt. Nu kan jeg kun skære det utætte stykke af og spænde det sammen igen uden at skære alt det dårlige væk – så kan det nemlig ikke nå sammen. Havde jeg bare vidst det hjemme fra, så kunne jeg have anskaffet et længere nyt stykke. Nu må vi håbe det holder til et nyt og længere stykke kan anskaffes.
Vi ligger udmærket men, vi ligger lige over for en svinefarm, hvor det lugter lidt. Der er dog ikke det værste! Vi bliver invaderet af hundredvis af fluer. Vi sejler derfor videre 3,5 km til en ny liggeplads ved 7,5 km på Mittelandskanalen, hvor vi ligger meget bedre. Efter alt besværet kravler jeg ned af badestigen og får et svalende bad i kanalen.

Flydepullert i større sluse.

Lørdag den 24.

Vi står tidlig op. Vejret er kølig og letskyet. Efter morgenmad lægger vi fra kl. 7.25 og sejler mod Münster. Langs kanalen er der masser af liv. Unge mennesker, der holder fest med discotelt og sprut. Mennesker, der vandrer, fisker, lufter hunde, løber, cykler og bader m.m. Lige før Münster sluser vi 6,2 meter op – der er plads med samme og det går hurtigt. Vi bunkrer diesen ved Lohmann – 30,10 l til 42,14 Euro – og sejler til Monasteris Yacht Club, hvor vi lægger til kl. 12.30 – havnepenge 9 Euro og strøm 4,5 Euro....

Søndag den 25.

Afsted kl. 7.15 mod Oberhausen. Over VHF-radioen modtager vi melding om forskellige reperationer på sluser og porte, som skal starte i morgen mandag. Vi forstår det sådan, at vi skal igennem Oberhausen sluse i dag, da den måske er lukket i morgen. Vi bliver i lyntempo sluset alene ned gennem Herne Ost 12,6 meter, Wanne-Eickel 8,1 meter, Gelsenkirchen 6,5 meter og Oberhausen 4,1 meter. Kl. 17.50 lægger vi til ved 3 km. mærket lige efter slusen. Det er ikke en lovlig liggeplads, men vi ligger der i fred og ro, sammen med en lille Norsk sejlbåd, som er på vej hjemover. Jeg snakker med dem om evt. sluselukninger, som de ikke har hørt noget om – de har ingen radio. Jeg kontakter slusen via. min hånd-VHF og får at vide, at de rolig kan sejle nordpå i morgen.

Mandag den. 26.

8.45 lægger vi fra og sejler de sidste km. mod Rhinen. Ved Ruhr-Duisburg slusen kommer vi ind sammen med 2 floddampere, og bliver sluser de sidste ca. 5 meter ned til Rhin-niveau. Hurtig kommer vi ud på Rhinen og bliver mødt med 5 – 7 km modstrøm. Motoren bliver sat op til 2400 omdr. og vi kommer fremad med 5 – 6 kmt. Der er en del trafik, men ikke mere end jeg kan overse. Endelig når vi Düsseldorf og kan lægge til i Marinaen kl. 16.40.
Det har øset ned hele dagen, men vi får tørvejr til at gå i havn. Vi har dårlig nok lagt til, før der bliver banket på siden. En repræsentant for Louis Poulsen har set fra sit kontor, at et dansk skib kom til havnen. Han vil blot hilse os velkommen og overrækker os en flaske Spätburgunder rødvin, da det er sjældent der kommer danskere til havnen.

"Altstadt", Düsseldorf.

Tirsdag den 27. Juli.

Formiddagen går med at finde Woyton Caféen, hvor der skal være internet café. Der viser sig ikke at være internet, men fri trådløs WiFi. Det vil sige jeg bare skal have min egen computer med. Vi går videre til LENZ Rega-Port Yacht og Skibsudrustning. Vi køber kort til den Hollandske grænse og ind til Amsterdam, samt til Belgien, foruden nogle forskellige smådimser. Hjem og hente computeren og op til Woyton, hvor vi får kaffe og ordner al vores mail.
Jeg modtager også fire små videoer af mit kære barnebarn Aiden. Til aften går vi ind til Die Altstadt, hvor vi først får en øl på Uerige, et af de store ølhuse med eget bryggeri. Hele gaden er fyldt med mennesker, der står eller sidder ved borde og drikker øl. Derefter går vi til Zum Schlüssel, et andet stort ølhus, hvor vi får ”Halve Hahn mit Röggelchen” og mere øl. Nu tror i vi har fået en halv kylling, men nej! ”Halve Hahn mit Röggelchen” er en speciel Mainzerost og en grovbolle.
Hele Altstadt er faktisk i dag en stor restaurationskvarter, hvor næsten alt hvad hjertet begærer kan fås, og der er masser af mennesker overalt. Vi slutter aftenen af derhjemme med noget rødvin.

Onsdag den 28.

Vi har besluttet at blive endnu en dag i Düsseldorf, da vi har god tid til vi skal være i Amsterdam den 10. august. Conny vasker lidt tøj og støvsuger. Jeg checker motor- og gearkasseolie, samt udstødningsslange og spildevandsbrønd. Sidst på dagen går vi igen en tur i Die Altstadt. Der er masser af liv og mennesker at se på.

Ølhuser, Urige.

Torsdag den 29.

Efter morgenmad og have afregnet med havnen (58 Euro for havnepenge, strøm, bad og et par morgenbrød) sejler vi igen ud på Rhinen. Nu med strømmen ned ad Rhinen – det går 3 gange så hurtigt, som op ad Rhinen.
7 timer og 20 minutter efter lægger vi til i Emmerich. Lidt efter Emmerich sejler vi ind ad en kanal til en tidligere grusgrav. Her lægger vi til ved den første bådklub og ligger fantastisk stille og idylisk med naturen omkring os. Omkring er der flere træer, som er brækket ned; det skyldes et stormvejr for 2 uger siden. Havnepenge og strøm: 24 Euro for to nætter. Vi går en tur for at finde en tankstation, hvor jeg kan købe motorolie, men Shell-tanken har ikke det, jeg skal bruge.
En lille spadsertur langs Rhinpromenaden, lidt handel i Lidl og hjem til en stille aften i den idylliske havn.

Fredag den 30.

Cyklerne kommer frem for første gang på turen. På navigatoren har jeg set, hvor der er en anden tankstation. Den finder vi, og jeg får købt 5 litter 15W40 motorolie. Vi finder også Aldi, hvor vi også køber ind.
Vejret er fint, så turen ind gennem gågaden er rigtig hyggelig. Der er mange mennesker på gaden og det er rigtig dejlig.
Vi finder en internetcafé, som er en stor rodebutik og møgbeskidt, så vi får blot hurtig set den vigtigste post.
Eftermiddagen går med motorinspektion og olieskift, samt andre små sysler. Bare det, at ligge i denne idylliske havn og kigge ud på naturen er en lise for øjet.

Morgen, Emmerich.

Lørdag den 31.

Vi har god tid til at komme afsted. Strømmen er stadig med os, også på sidekanalen op til Arnhem. Kl. 12.20 efter 2 timer og 20 minutter lægger vi til i Arnhem i endnu en stille havn. Her betaler vi 18,30 Euro incl. strøm for 2 nætter.
Efter at have snakket med havnemesteren spadserer vi ind til den gamle bro over Nieder Rhein, hvor der var en masse kampe i 1944. Ved broen ser vi et lille museum for slagene og da jeg husker filmen ”The Battle at Arnhem” (på Dansk hedder filmen vist nok Broen ved Arnhem), er det meget interessant at opleve.
Byen er større end vi troede. På kirkepladsen er der marked og i gågaderne er der masser af mennesker. Der er masser af mondæne butikker og iscaféer, men et lille ølsted skal vi lede længere efter.
Hjem igen langs promenaden ser vi på mærkelige husbåde og den store trafik af Rhin-cruisere, som naturligvis lægger til her i Arnhem – turisterne skal naturligvis også have historien om ”Broen ved Arnhem”.

Søndag den 1. august.

Conny vasker lidt tøj. Vi cykler ind til byen for at prøve, om vi kan finde lidt turistinformation. Turistkontoret er lukket, men vi får et lille kort over centrum på billetkontoret på banegården. Det bliver til en lille spadsertur i centrum, som stort set er lavet om til gågade. Vi cykler rundt om centrum og ud til et indkøbscenter, hvor bl.a. Lidl ligger. Alt er lukket, men Jumbo – et stort supermarked – åbner kl. 16 til 19! Kl. 16 kører vi derud igen og får købt lidt ind til de næste par aftner. Vi beslutter at blive endnu en dag her i Arhem. Det er en dejlig by og her er billig at ligge – 9,15 Euro incl. strøm. Aftenen nyder vi i cockpittet under en stjerneklar himmel.

Broen ved Arnhem.

Mandag den 2.

Til morgen regner det.

Vi har haft problemer med internettet, men nu ligger vi ved Utrecht og har en bedre forbindelse. (3. august). Klik på billedet for at åbne hele motivet i et nyt vindue.

Senere klarer det op og vi kan cykle ind til byen, hvor vi finder biblioteket for at komme på internettet. Desværre åbner biblioteket først kl. 13. Vi sætter os på gaden og kommer på deres WiFi, men det er noget kludder; vi ved ikke, om der bliver sendt noget eller ej!

Vi går en tur i byen for at få tiden til at gå til kl. 13, og kommer pludselig forbi en dansk Tiger-butik. Vi er selvfølgelig nysgerrige og kigger ind. Varerne er danske med danske og engelske betegnelser. Efter en øl er klokken 13 og vi går på biblioteket. Deres internet koster 50 cent pr. 10 minutter, hvilket vi t’ar. Men vores e-mail tilgange er blokeret, så vi kan ikke gøre noget som helst. Frokost derhjemme og derefter kører vi i Lidl for lidt indkøb. Vi når lige ind i Lidl inden det styrter ned, men da vi er færdig med indkøbet, er der næsten tørvejr igen.

Markedsdag i Arnhem - Møllen i Duurstede

Tirsdag den 3.

Kl. 9.45 lægger vi fra og sejler mod Utrecht. Kort efter Arnhem kommer vi ca. 2,5 meter ned i Driel-slusen og igen ved Amerongen sluses vi ca. 3 meter ned. Kort herefter lægger vi ind i sejlklubben Rijn en Lek kl. 15.00. Her betaler vi 9,50 Euro pr. døgn og strøm får vi pr. automat. 50 cent giver os omkring 20 timer strøm. Her er også WiFi, men vi må gå over i klubben for at få kontakt; det rækker ikke ud til os, selv om vi ligger tæt på klubben, som har til huse i en oplagt floddamper. Men det bedste: her er der ingen problemer.

Rijn en Lek havnen.

Onsdag den 4.

Vi cykler ind til den lille by Duurstede og henter 20 liter diesel. Derefter cykler vi igen ind til den hyggelige by og går en tur. Der er hyggelige gader med masser af blomster. Vi kigger også ind i den bombastiske, protestantiske kirke, som også indvendig virker bombastisk.

Det er markedsdag, så der er mange mennesker i byen. På markedet køber vi fire ”drumstiks” (kyllingeunderlår), som vi steger til aften. Vi er dårlig kommet hjem til frokost, inden regnen sætter ind, og det fortsætter i byger resten af dagen. Eftermiddagen går med at komme på internettet og redigere hjemmesiden, samt vaske og tørre sengetøj med mere i klubbens maskiner. Det er lidt dyrt: 6 Euro for en vask og 3 Euro for tørretumbler.

Torsdag den 5.

Vi bliver i ”Rijn en Lek” havnen endnu en dag. Det er en hyggelig havn og en hyggelig by. Formiddagen går med at hente endnu 20 liter diesel og indkøb i supermarkedet og en lille cykeltur i byen. Til aften er der rigtig godt vejr, så vi får også en lille spadsertur til en lille havn lidt længere inde i bugten.

Fredag den 6.

Tidlig op og afsted ud på Amsterdam-Rhin kanalen. Straks starter vi med en stor sluse – Princes Irene slusen -, hvor vi bliver sluset ca. 3 meter ned.

Princesse Irene slusen.

Vi er blevet advaret mod Amsterdam-Rhin kanalen p.g.a. megen uro fra trafikken af store tankbåde, men vi synes det er tåleligt. Derved når vi til Sixhaven i Amsterdam og lægger til i den overfyldte havn kl. 15.35. Vi ligger uden på en båd inderst i havnen og inden aften er hele havnen stoppet til af både.

Sixhaven. "Claresof" ligger midt i billededet.

Lørdag den 7.

Til morgen regner det. Udgående både skal forlade havnen inden kl. 12, så der er lidt kaos med alle de både, som skal flettes ud og afsted. ”Sådan er det hele tiden her i havnen” siger en Hollænder. Men alt lykkes og straks kommer der flere både ind. Vi kommer ind og ligge ved broen, så vi ligger godt de næste dage.

Regnen fortsætter hele dagen, så det bliver kun til et lille besøg i centrum og et besøg i supermarkedet. Alting er ikke så spændende under en paraply.

Søndag den 8.

Til morgen er vejret fint igen.

En Hollandsk motorbåd kommer ind med små Dannebrogsflag på. Det er tre Danske par, som sammen har lejet båden i 2 uger. Det er de første Danske sejlere vi taler med på vores togt.

En svensk sejlbåd med masten på dækket kommer ind. Det er et ældre par, som sejlede ud i 1997 og som nu er på vej hjem efter at have været i Caribien.

Mandag den 9.

Vejret er fortsat fint. Der er almindelig opbrud og vi hilser farvel til de 6 Danskere fra Sønderborg.

Svenskerne kommer over for at snakke og få tips om, hvordan man klarer sig i sluserne. De vil gerne op ad Rhinen og ad Mittelandskanalen hjem, så vi fortæller dem lidt om vore erfaringer.

Vi ta’r med en af de små færger over til hovedbanegården og finder en speciel boghandel, som har specialiseret sig i søkort og sejlbeskrivelser. Vi køber beskrivelser til vores videre færd mod Paris.

Tirsdag den 10.

Der bliver ryddet op, støvsuget og købt ind.

Svenskerne kommer afsted ved 11-tiden; før er der ikke ryddet for udsejling i inderhavnen, hvor vi ligger.

Hen på eftermiddagen ta’r vi afsted fra CLARESOF. Det drypper lidt fra oven, så jeg skynder mig tilbage og henter to paraplyer.

Vi ta’r med den lille færge over til hovedbanegården, hvor vi ta’r toget ud til Schiphol lufthavn, hvor Yrsa skal lande kl. 16.45. Hun kommer rettidig og vi får en øl, inden vi ta’r toget tilbage til Amsterdam.

Det øsregner, men vi kommer nogenlunde tørre tilbage til CLARESOF, hvor Yrsa bliver installeret. Vi får en hyggelig hjemmeaften sammen.

Onsdag den 11.

Vi står op til en dejlig dag. Vi skal sejle videre, men har god tid til morgenbad og morgenmad, da havnen er stoppet til af skibe. Vi kommer afsted fem minutter i ti, en time før, at vi forventede at skibene foran os er kommet ud.

Vi sejler ind gennem havnen og ned ad Amsterdam-Rhin-kanalen, hvor vi pludselig møder Svenskerne på vej tilbage igen. Hvad der er sket og hvad de vil aner vi ikke. De har måske fortrudt og vil nu gå ud til Nordsøen og op gennem Kielerkanalen?

Vi når ned til Duurstede, hvor vi kommer til at ligge uden på en båd, som ligger på ”vores gamle plads”.

Torsdag den 12.

Conny og jeg står op kl. 7 og gør klar til afgang. Det er en pragtfuld morgen, hvor solen står på himlen og mosekonen brygger, så tågebankerne svæver hen over vandene.

7.30 lægger vi fra og sejler ned ad Amsterdam-Rhin-kanalen til Rhinen, som vi følger til den lille sidekanal, som fører os ned på Maas-floden.

Hvor trafikken på Rhinen er fyldt med floddampere og pramme, er trafikken på Maas domineret af lystbåde, især motorbåde, som laver mere bølgegang end floddamperne (peniche på fransk).

På Amsterdam-Rhin-kanalen kommer vi igennem Bernhard-slusen, hvor det kokser lidt. Vinden og bølgegangen står lige ind i slusen, så mast og ankeret i agter slår mod slusevægen, inden vi får gjort os fast til en pullert. Senere kommer vi gennem to sluser på Maas-floden, hvor alt går rolig og kontroleret.

Vi når frem til Maas en Waal yachthavnen, hvor vi lægger ind. Det er en lille klub ved byen Heumen, hvor der kun er en snakbar og intet andet. Havnepenge 10 Euro.....

Fredag den 13.

Vi lægger ud fra Maas en Waal kl. 8.45. Efter små 2 timers sejlads når vi fram til Sambeek sluse, hvor vi kommer ca. 3 meter op. Videre går det til vi næsten når til Venlo. Ind i yachthavnen WV De Maas ser jeg en dieseltank. Vi vender om og får godt 51 liter diesel på.

Vi når Belfeld slusen, hvor vi også sluser ca. 3 meter op.

17.10 når vi WV poseidon, hvor vi igen lægger til i en hyggelig lille havn. Havnepenge 9,50 Euro.

Lørdag den 14.

Vi har aftalt at lægge tidlig fra, men til morgen er der meget tåget. Vi kommer derfor først afsted kl. 8.50.

Der er stadigvæk en del tåge, som letter langsom. Efter tågen kommer solen frem og vi får en fantastisk dag.

Ved Linne sluse bliver vi sluset ca. 10 meter op. Senere ved Maasbracht bliver vi også sluset ca. 10 meter op og igen ved Born slusen ca. 10 meter op.

Vi kommer ind på Julianekanalen, som løber parallel med Maas floden. Det er en nyere kanal, som går meget lige gennem landskabet uden store variationer. Dog omkring Stein slynger kanalen sig gennem lidt hyggelig skov. Kort før Maastricht kommer vi gennem en gammel sluse, som står åben i begge ender, så vi sejler lige igennem.

Som tidligere er der mange lystfiskere langs breden. Mærkelig nok sidder de samlet, så de sidder 20-25 i række og så ingen på lange strækninger.

17.00 lægger vi ind i yachtklubben Treech 42 i sydkanten af Maastricht. Alle butikker er lukket, så vi ikke kan købe ind, men ved klubbens swimmingpool er der en restaurant, hvor vi får lidt at spise.

Søndag den 15.

Det regner da vi lægger fra Treech 42.

Vi krydser grænsen til Belgien og kommer ind i mere kuperet landskab og de første småbjerge dukker op.

I Lanaye slusen kommer vi 13,96 meter op og der er flydepullerter, så det er en stor hjælp. Og så regner det stadig. I Monsin slusen ved Herstal kommer vi 5,5 meter op og endelig i Ivoz-Ramet slusen 4,45 meter op. Det er jo søndag og selv om det regner, så sidder lystfiskerne der, nu under store paraplyer.

Forude dukker Huy og Wanze op med en flot kirke og en stor borg oppe på bjergsiden. Der er tivolipark og haløj på breden; det er bare synd, at det er heldags-regnvejr. Der er ingen folk i det store pariserhjul og andre forlystelser.

Ved 16.30-tiden lægger vi i regnvejret ind i Port de plaisance de Statle i Wanze og bliver modtaget af hele to havnemestre. De spørger hvor vi skal hen? På svaret ”til Paris”, spørger de om vi er klar over, at næste sluse Ardenne-Seilles har været lukket en uge og vil være lukket endnu en uge! Det er en streg i regningen. Det betyder, at vi skal tilbage og en stor omvej og dermed ikke kan nå Paris, hvor Yrsa skal flyve hjem den 28. Nu må vi så lave en ny plan, hvor vi ta’r toget til Paris nogle dage før den 28.

Mandag den 16.

Hernede regner det meget, hvilket vi har hørt også gør i DK.

Tirsdag den 17.

Efter en god frokost og en eftermiddagslur får jeg lavet en aftale med havnen om at lade CLARESOF ligge her til den 30. august (120 Euro). Vi har bestilt værelse på Hotel Montmartre Clignancourt i Paris fra den 24. til den 28. august, hvor Yrsa flyver hjem.

Herefter er vores plan nu at sejle mod Nancy. (Freddy Pallesen skriver i en mail, der ledsager dagbogen, at computerens netkort er defekt oven på et virusangreb, derfor ingen billeder).

Onsdag den 18.

Det regner til morgen og hele formiddagen. Jeg får ordnet nogle mails og set togforbindelser på det trådløse internet, jeg har fundet.

Efter frokost er det tørvejr og vi går til banegården, hvor vi køber billetter til Paris og retur. I alt 335 Euro. Vi ta’r afsted på tirsdag den 24. og kommer tilbage den 28.

Torsdag den 19.

Vejret er nu fint. Vi går ind mod byen og ta’r svævebanen op over floden og  Borgen til den modsatte side af byen. Fra svævebanen er der en fantastisk udsigt over byen, floden og det grimme atomkraftværk med 3 reaktorer og køletårne.
Svævebanestationen ligger i 200 meters højde. Endelig er vejret så fint, at vi kan nyde det i cockpittet.

Fredag den 20.

Vi står op til en skyfri himmel og kan nyde vores morgencomplet i cockpittet.
Vi ta’r toget ind til Liegé, hvor vi først opsøger Turistkontoret.
Vi går rundturen i den gamle bydel og kigger på bygninger, baggårde og smalle stræder. Det er rigtig hyggeligt. Der er også en trappe op på bjerget med 374 trappetrin – den skal jeg selvfølgelig udfordre, og det går fint både op og ned.

Efter en dag med 33 grader i skyggen nyder vi igen aftenen i cockpittet.

Lørdag den 21.

Dette er en slap af dag. Jeg cykler to gange ud til Aldi og Lidl. På vejen får jeg også stjerneanis, som jeg har bestilt på Apoteket, så nu kan jeg lave ”Freddys Special” ombord. I mens bliver Conny klippet på kajen.
Dagen er flot og varm og ligeså aftenen, hvor vi finder ud af, at rom og cola ikke er den værste drik, der findes.

Søndag den 22.

Vi ta’r igen toget op til Liegé, hvor der er marked langs hele flodpromenaden – mere end to km. lang. Det er dog meget det samme fra bod til bod. Masser af tøj og isenkram, ure, smykker, fiskehandlere, bagere, ostehandlere, slagtere, pølseboder o.s.v.

Mandag den 23.

Jeg bliver klippet på kajen. Tasker, ting og sager bliver pakket til Pariserturen.
Ellers går dagen med almindelig afslapning og hygge.

Tirsdag den 24.

Tidlig op, i bad og morgenkomplet.
I god tid går vi til Statte banegård og ta’r toget til Liege Guillemins, som er en ny og fantastisk flot banegård.
Med Thalys tog kører vi over Bryssel til Paris med 300 km i timen. Det går bare stærkt – 2 timer fra Liege til Paris – hvabehar’!
På Gare du Nord forsøger vi at få billetter til Metroen. Lange køer og automaterne ta’r ikke kontanter eller dansk visakort. Efter en halv time gi’r vi op og beslutter at gå til hotel Montmartre Clignancourt – det ta’r mindre end en halv time. Vi er fremme ved hotellet ved 15.30-tiden

Jeg viser vej til ”vores restaurant” fra 2006. Ingen problemer med at finde vej. Vi får traditionen tro en baguette med camenbert og en flaske rødvin – så er vi i Paris igen!
Uden den store overtalelse lokker jeg pigerne til at tage trapperne op til Montmartre og Sacre Coeur. Mere end 200 trapper, men en succes alligevel. Mange flere mennesker end da vi var der i december sidste gang. Alle restaurationer er åbne. Alle kunstnerne er på plads. Stemningen er god og priserne er i top.

Onsdag den 25.

Vi ta’r metroen til Triumfbuen, hvor vi ser den ukendte soldats grav og linien ud til Spreckelsens bue, samt den anden vej ned af Champs d’Elysee mod Concorde pladsen med den Ægyptiske obelisk.
Fra Metroen til Trocadero, går vi ned gennem det flotte anlæg til Eiffeltårnet. Her er øverste platform lukket i en time og desuden står der en kø på mindst to timer, så vi opgiver at komme op – 3 timer i kø; det gider vi ikke!
I stedet ta’r vi ind til Latinerkvarteret og kigger på det folkelige kvarter, hvor der også er ”Nyhavnspriser”. Saint Severin kirken er rigtig flot og også Notre Dames, som godt nok er mere dyster. Begge kirker har flotte vinduesmosaikker.

Torsdag den 26.

Vi starter på Bastillepladsen og ser også Arsenalhavnen, hvor vi skulle have ligget med CLARESOF. På en lille bar, hvor også to let berusede luddere har taget ophold, får vi en kold øl.
Vi fortsætter ind til Louvre, hvor der bare er en megakø for at komme ind. Vi nøjes med at se de flotte bygninger, går gennem den gamle triumfbue og den flotte park til Concordepladsen. Der bliver kigget på blomster og mærkelige planter og statuer.
Fra Concordepladsen ta’r vi Metroen ud til la Defence med Spreckelsens triumfbue. Den er mere sjælden end køn, men berømt er den jo! Den ligger i lige linie med den store triumfbue, Champs d’Elysee, obelisken på Concordepladsen og den gamle triumfbue.

Da vi nu har vores dagbilletter til Metroen, ta’r vi denne til Moulin Rouge og kigger lidt på omgivelserne, inden vi ta’r hjem og får vores sædvanlige aftendrinks hos ”Le Petit Relais”.

Fredag den 27.

Vi ta’r Metroen til Montparnasse, hvor jeg har set på reklameopslag på metrostationerne, at der fra Tour Montparnasse er en fantastisk udsigt over Paris. Her skal vi ikke stå i kø. Vi kommer ca. 210 meter op og får et fantastisk panorama over Paris – lige så godt, som fra Eiffeltårnet og så med udsigt til Eiffeltårnet med Spreckelsens bue i det fjerne, Montmartre med Sacre Coeur, Louvre, Notre Dame og alt det andet!
Vi ta’r ned omkring Pantheon og gennem latinerkvarteret, hvor vi får en sandwich og en ”let øl”!

Lørdag den 28.

Tidlig op og pakke bagage, ud og få et par croissanter og kaffe. Vi ta’r Metroen til lufthavnen, hvor vi sender Yrsa hjem. Efter en vædefuld afsked ta’r Conny og jeg tilbage til Gare du Nord, hvor vi ta’r Thalys meget hurtige tog tilbage til Liege og derfra bumletoget tilbage til Huy Statte og CLARESOF, som ligger og venter på os!

Søndag den 29.

Dagen bliver brugt til proviantering og afslapning. Mens jeg cykler to gange i supermarkedet, vasker Conny trøjer, bukser og undertøj.

Mandag den 30.

Så er vi sejlklar igen. Slusen er repareret og vi kan komme videre. Vi sejler til Namur og lægger ind i lystbådehavnen i den spændende by. Det bliver til en lille rundtur i de nærmeste omgivelser, hvor vi finder møntvaskeri og supermarked.

Tirsdag den 31.

Formiddagen går med storvask på møntvaskeriet – 3 maskiner og tørretumblere til 15 Euro og så har vi dejlig rent sengetøj, håndklæder mm.
Besøg i den gamle by med visit i tre kirker er meget spændende. Der er megen liv i gaderne med mange restauranter. Vi kiggede også ind i skolegården i en gammel skole, som mindede os om Ribe Katedralskole.

Onsdag den 1. september.

Vi vil gerne tidlig afsted, men tågen lukker alt. Kl. 9.30 lægger vi fra og sejler til dieseltanken, hvor vi får fyldt tanken op. Straks derefter ind i første sluse.
Vi sejler op gennem den skønne dal med meget varierende landskab og masser af klipper. Små dejlige landsbyer og borgruiner på toppene er med til at gøre sejladsen spændende.
Efter 8 sluser beslutter vi os til at lægge ind ved en mole i Hastiére-Lavaux, hvor der ingen faciliteter er, men så er det jo gratis!

Torsdag den 2.

Til morgen er der igen tåget, så vi kommer først afsted kl. 9.30. Dagen starter med den sidste belgiske sluse. Snart krydser vi grænsen til Frankrig og kommer med det samme til den første franske sluse. Her køber vi vignette (kort til sejlads i de indre franske farvande) på 16 dages sejlads = 72 Euro. Det betyder, at vi skal være i Strassbourg den 17. september.
Vi fortsætter sejladsen op ad Meuse floden. Solen skinner og det er en herlig dag. Efter tre bemandede sluser går vi over til automatiske sluser, hvor vi har en fjernbetjening. Vi skal så før slusen aktivere en føler på land. Så går slusen i gang med forberedelserne til vores slusning. Når vi så ligger fastgjort inde i slusen, skal vi løfte i en blå stang, som sætter slusen i gang med at sluse os op eller ned, og åbne porten for fortsat sejlads.
Efter 11 sluser og to tuneller i dag og sejlads gennem et kønt landskab – dog ikke så flot, som den belgiske del af Meuse – lægger vi ind i Revin lystbådehavn, som er en lang kaj med strøm og vand, toilet og bad. I alt koster det 7,85 Euro pr. nat.
Vi når at få vand fyldt på og komme i supermarkedet inden den lukker. Bagefter går vi en tur i byen og spiser på en spændende pizzaria, som ligger i nogle kælderrum og er meget hyggelig.

Fredag den 3.

Til morgen er det igen tåget, så vi har god tid til at gå i bad, få vores morgenkomplet inden vi lægger fra 9.50.

Turen fortsætter op gennem den smukke La Meuse dal (dog ikke så smuk som i Belgien). Lystfiskerne er tidlig ude. De sidder på bredden og i deres små joller og stirrer ned på deres snørrer for at se, om der ikke snart er noget, der rører sig. Grejet har de i orden! Stole, platforme, solsejl, paraplyer, fiskestænger, net for at holde fiskene friske, telte, grill og hvad man ellers kan tænke sig, ser vi undervejs.

I skoven langs floden ser vi af og til hejrer og andre fugle. Og! Hvad er nu det, der svømmer der forude? Sørme! Det er et egern, som er lige ved at svømme ind i os på vej tværs over floden! Vi anede ikke, at egern kunne svømme, men den her kunne i hvert fald!

Efter 7 automatiske sluser, hvor vi selv betjener dem med en fjernbetjening, kommer vi frem til Chareville-Mézières og lægger til ved en ponton ved lystbådehavnen/campingpladsen. 10,10 Euro i havneafgifter.

Her ligger også to andre danske både – en fra Karrebæksminde, hvor vi får en hyggelig snak med ægteparret, og en fra Holbæk, hvor konen ikke engang gider hilse på os. Nå! Sådan er folk jo så forskellige!

Lørdag den 4.

Tidlig op. Det er ikke tåget og solen skinner. Vi lægger fra allerede kl. 8.55 og sejler videre sydpå. Snart sejler vi på La Meuse og snart på små sidekanaler. Efterhånden som vi bliver sluset højere op bliver landskabet mere fladt.

Vi kommer frem til Donchery og slusen melder klar. Den ene sluseport lukker kun halvt op, men selv om der stadig er rød-grøn lys for os, sniger vi os forbi og ind i slusen, hvor vi lægger til. Jeg må op til slusetelefonen og på mit bedste fransk fortælle, at slusen strejker. Efter et kvarter kommer der en slusemekaniker og fem minuter efter er vi sejlende igen.

Efter 8 sluser er vi, efter endnu en dejlig og solrig dag, fremme ved Mouzon, hvor vi lægger tidlig ind kl. 15.20. Vi har ca. 4 timer til næste liggeplads, så vi vælger at stoppe her. Her skulle være alle faciliteter, men her er el og et pedallokum og intet andet.

Der er fest i byen. Pandekage-, lagkage-, øl og drikkeboder, samt optog med pyntede vogne, folkedans og andet gøjl. Vi kigger også lige ind i den store bombastiske kirke, som er lidt dyster, men typisk katolsk.

Søndag den 5.

Kl. 8 er vi sejlende. Vejret er fantastisk. Igen sejler vi gennem et fladt og flot landskab. Første sluse er mørk. Ingen reaktion fra ”ICI-en”, der vil sige fjernbetjeningsmodtageren, og ingen signallys ved slusen er tændt. Vi stikker stævnen ind til en stige og lægger siden ind til bredden, hvor jeg kravler op. Imidlertid er der kommet slusefolk til, så jeg kan bare kravle ombord igen og gøre klar til indsejling.

Ved den næstsidste sluse i dag kommer en slusemand hen og spørger, hvor langt vi skal. ”Til Dun-Sur-Meuse, eller lidt længere”. Svaret er, at sluserne lukker kl. 17???? Jeg kigger i vores kanalbog og kan se, at de automatiske sluser ophører efter Dun-sur-Meuse!

Videre går det fint og i fint vejr kommer vi frem til Dun-sur-Meuse, hvor vi lægger tidlig til kl. 13.10.

Her ligger en lille Peniche fra 1916 med et Dansk-Australsk ægtepar. Vi får en snak med dem, og Knud fortæller, at hvis man ikke har bestilt slusning her i efteråret, kommer man ikke med. Det er sådan, at her i efteråret er de manuelle sluser ikke bemandet, men i stedet følger en slusemand skibet sluserne igennem.

Jeg ta’r cyklen og kører frem til første sluse. Der er ingen slusefolk at finde. Tilbage i havnen sidder vi med Knud og Erica og får en kold øl og smager på ”Freddys Special”, hvor der pludselig kommer både igennem sydfra. Jeg står på cyklen og kører til slusen igen. Ingen slusefolk! Jeg ta’r beslutningen og kører de ”mange kilometer” til den manuelle sluse. Der møder jeg slusemanden, som faktisk allerede har os skrevet op som ARESOF! Jeg retter det til CLARESOF og aftaler slusning i morgen tidlig fra kl. 8.30 og frem til Verdun.

Knud er dansker og Erica er australier. De har solgt deres virksomhed i Australien og selvpensioneret sig og købt deres ”lille peniche”, som de bruger som sejlende sommerhus det halve af året og er hjemme i Australien det andet halve år. De skal op til Epinal, hvor båden skal overvintre.

Mandag den 6.

Vi lægger fra lidt før 8.30. Slusen er ikke tændt endnu. Sammen med os lægger en Hollandsk båd fra. Han skal sejle sammen med os og så skal Knud og Erica følge efter i næste ombæring. Vi kommer gennem den automatiske sluse og frem til første manuelle sluse. Her står vores slusemand klar og vi kommer gennem og sejler til næste sluse. Her venter vi en evindelighed. Det viser sig, at vores slusemand også lige skal have Kund og Erica med, før han kører frem til hvor vi venter. Herefter kommer der så lidt fart i sluseriet.

Pludselig kommer der en stor pêniche ud af en sluse imod os. Den på det nærmeste pløjer sig hen over kanalbunden. Vi må også ud i mudderet i siden af kanalen og kommer godt forbi.

Vejret er godt men køligt fra morgenstunden, men op af dagen er der omskiftning på vej.

Efter 9 sluser når vi frem til Verdun, hvor tusindvis af unge mennesker mistede livet under første verdenskrig. Hollænderne lægger til i udkanten af byen, men vi fortsætter ind til centrum, hvor vi lægget til ved en lang ponton, hvor der er el og vand.

Vi spadserer ud til Lidl og køber øl og andre fornødenheder. På vejen besøger vi lige turistbureauet og får information om, hvor der findes en internetcafê. Efter at have afleveret vore varer ombord, går vi på internetcafê og får sendt vores dagbog rundt til familie, venner og bekendte.

Til aften regner det lidt, så vi hygger os ombord.

Tirsdag den 7.

Sammen med den hollandske båd ligger vi ved første sluse kl. 9. Men! Slusefolkene strejker; kun kommercielle både får lov at sejle! Altså tilbage til en ekstra dag i Verdun.

Dagen går med et ekstra besøg på internetcafé, hvor vi får købt rejseforsikring til de næste to måneder, at købe ind og kigge på byen, hvor 15000 unge mennesker midstede livet under første verdenskrig.

Onsdag den 8.

Kl. 8.30 ligger vi ved slusen igen. En englænder presser sig ind foran, så vi må vente et kvarter, før vi kan blive sluset op; men så er vi også alene med vores slusemand.

Dagen starter med fint vejr skiftende mellem sol og overskyet. I tørvejr og efter 9 sluser når vi frem til St. Mihiel og lægger til ved en ponton kl. 14.00. Vi får en ”anleger” og jeg får sat vores læ/solsejl op, så begynder det at regne. Ind mellem bygerne får jeg hældt 20 liter diesel på tanken og hentet 21 liter på den nærmeste tankstation; nu har vi rigeligt brændstof til vi når Nancy. Vandtanken bliver også fyldy op.

Hen på eftermiddagen sætter regnen ind igen, så det bliver til eftermiddags- og aftenhygge ombord.

Torsdag den 9.

8.30 lægger vi fra og kommer hurtig til den første sluse. Vejret er fint og vi nyder de små kanaler med de skønne omgivelser. Vi er oppe i omkring 250 meter o.h. ifgl. min lille håndnavigator. Vi kommer frem til Barisienne, hvor vi havde påregnet at lægge til, men vælger at fortsætte.

Vore hollandske venner ligger i Barisienne. Vi passerer dem og vinker til dem.

Vi kommer gennem mange sluser og et intimt landskab med små kanaler med buskadser langs bredderne. Vi når helt frem til Toul, hvor vi lægger til efter 21 sluser og en tunnel på 866 meter.

Fredag den 10.

Efter stille og rolig at have fået bad, fået vores morgenmad, lægger vi fra for at tage den sidste tørn frem til Nancy. 7 sluser, hvoraf den største er over 10 meter, bliver overstået og kl. 14.45 lægger vi til i Nancy. På kajpladsen er der høj musik og dans. Vi lukker af og går en tur i byen. Først ser vi den flotte katedral, derefter Stanislaws plads, hvor vi besøger turistbureauet. Vi går også en tur gennem markedshallen, hvor grønthandlere, slagtere, ostehandlere og fiskehandlere mm. udbyder deres varer. Det er et flot skue med masser af farver. Det bliver også til et par glas hvidvin på et par hyggelige restauranter.

Sporvognene i byen kører på gummihjul med en enkelt skinne i midten, hvor styrehjulene af jern kører. Det har jeg ikke set før.

Lørdag den 11.

Det er tåget til morgen, men hurtig kommer solen igennem. Det er overliggerdag og indkøbsdag, så det er dejlig med flot vejr.

Søndag den 12.

Efter et hurtigt bad og morgenmad, kommer vi afsted kl. 9.20. Ved første sluse mod Strasbourg kan vi ikke komme videre; vi mangler en fjernkontrol! Jeg kalder kontrolstationen fra slusen og efter ca. 20 minutter får vi bragt en fjernkontrol. Vi kommer videre og ind i næste sluse. Den vil ikke lukke os ud og ovenfor ligger to både, som jo ikke kan komme ind. Igen en kontakt til kontrolstationen og en halv time efter kommer samme unge mand som tidligere og klarer ærterne for os. Men vi er nu forsinket to timer.

Resten af dagen går det fint. Vejret arter sig nogenlunde og vi kommer op gennem 14 sluser, før vi lægger ind i havnen ved Lagarde. Vi er dårlig lagt til, før der kommer en tordenstorm, hvor det stormer og regnen styrter ned.

Vi havde regnet med at grille i det fri, men det bliver til aftensmad og hygge i kahytten.

Mandag den 13.

Kl. 9.00 lægger vi fra og kommer hurtig igennem 6 sluser. Alt går efter planerne og vejret er fint.

Men! Kl. 11.30 kommer vi til sluse 2. Rechicourt-le-Chateau, som er 15,7 meter høj og erstatter 6 mindre sluser, som jeg skulle igennem i 1998. Det afkorter dagens sejlads en hel del.

Ved km. 238,5 sejler vi over en viadukt, hvor en vej og en flod løber 12 meter under os.

I løbet af eftermiddagen kommer vi forbi flere Port de Plaisance, hvor alt er fyldt op af udlejningsbåde! Der har vi ikke lyst til at lægge ind.

Endelig når vi frem til Port de Plaisance de Niederviller, hvor det ser idyllisk ud. Der er annonceret alt med strøm, el, vand, toilet og dush, men alt er lukket for vinteren. OK! Vi ligger godt, kan klare os ombord og så er det gratis!

Efter ”anleger”, tlf.-samtaler med DK, går vi en tur og finder igennem skoven frem til le Auberge de Altenburger????, hvor vi får en kold øl.

Til aften kommer en udlejningsbåd ind og skal lægge til. Kaptajnen fjumrer rundt i bak og fremad gear og matrosen ryster på hovedet og undskylder, at det er første gang! Jeg råber advarende, at de er ved at bakke ind i en sliske med metalspor. Enden bliver, at de vender og styrer fremad ind til pontonen, hvor Conny og jeg ta´r imod deres tove og roligt kommer de på plads!

Tirsdag den 14.

9.30 lægger vi fra og sejler straks ind i den første tunnel på 475 meter. Lige efter denne sejler vi ind i nr. 2 tunnel på hele 2306 meter. Ad den hyggelige kanal gennem skoven sejler vi frem til det store hæveværk ved Arzviller. Sidelæns bliver vi i det store ”badekar” kørt 44,55 meter ned af bjerget og kan så sejle videre. Dette hæveværk erstatter 17 tidligere sluser.

Yderligere sejler vi gennem 18 sluser, før vi lægger ind ved Steinbourg. Inde i tillægsstedet sejler vi på grund, så vi lægger os ud langs kanalen i stedet.

Onsdag den 15.

Vi lægger fra 9.55. Det regner og er rigtig kedeligt. Første sluse går godt. Men i anden sluse ligger en slæbetransport, som fylder to sluser. Det tager lidt tid, men efter slusen bliver vi ledt forbi, så vi kan komme videre alene.

Efter vores 11. sluse (nr 47) er der en svingbro, som heller ikke giver problemer. Ved sluse 50 forsøger vi at lægge ind i et bassin, men vandstanden er for lavt – eller bunden sidder for højt oppe. Vi sejler tilbage ad kanalen og aktiverer slusen ( en kontakt sidder på et kabel tværs over floden og fra kontakten hænger en slange ned, som man skal trække i). Vi kommer tilbage til slusen og alt er klar. Pludselig får vi to røde lamper, som betyder alt er stoppet. En pige fra VNF kommer og forklarer os, at et lig er fundet i kanalen længere fremme og at slusen derfor er midlertidig lukket! Politiet skal først have fisket liget op, inden vi kan fortsætte.

Jeg går en lille tur og på vejen bliver jeg kontaktet af et par englændere, som tilbyder at vi kan lægge uden på dem. Det er et tilbud, men vi vil overveje! Men efter en lille times tid kommer slusepigen tilbage og åbner slusen igen, og vi fortsætter.

Vi kommer, på trods at regnen, ind gennem Strasbourg, omkring Europa-parlamentet og fortsætter ud på Rhinen.

Kl. 18.10 lægger vi ind i Rheinau Havnen, hvor en meget flink mand ta’r imod os. Han hjælper os med tovene, giver gode råd om , hvor vi skal spise i aften og overlader os sin nøgle til bådbroen.

Torsdag den 16.

Den flinke mand kommer og får sin nøgle, netop som vi er ved at gøre klar til at lægge fra. Efter en god snak med ham, lægger vi fra kl. 9.30. Vi skal lige over i Gambsheim slusen, som ta’r os 10,4 meter ned; så er flydepullerter bare sagen! Ca. 25 km længere fremme kommer vi til Iffezheim slusen – samme procedure, lægge til en flydepullert og 10,3 meter ned.

Stille og rolig uden for mange penicher og andre både, kommer vi frem til MBC-Karlsruhe, Maxau am Rhein, hvor vi, efter en dejlig dag lægger til kl. 14.20. Her er alt – toilet og bad, restaurant, vaskemaskine og tørtumbler, strøm og WiFi. Ved hjælp af WiFi får jeg endelig gang i min computer, som jeg måtte starte op helt fra bunden igen, efter de skader virus havde lavet. Vi får vasket og tørret sengetøj og håndklæder mm.

Fredag den 17.

Vandtanken bliver fyldt op og vi sejler om til dieseltanken, hvor vi kan tanke efter kl. 10.

Kl. 10.20 lægger vi fra tanken og fortsætter ad Rhinen foreløbig mod Worms. Vejret er flot, men efterårsluften er kold. Vi kommer igennem Worms, som er kendt fra Morten Luther, men beslutter at fortsætte til Gernsheim, hvor der også skal være en udmærket havn.

Efter 100 km sejlads – med 3-3,5 knob medstrøm – når vi Gernsheim, hvor vi lægger til kl. 16.50. På trods af beskrivelser med mere, er her el og ikke meget mere. Alligevel koster det 11 € for liggeplads og 2,50 € for el; det er dyrt i forhold til andre mere veludstyrede havne.

Lørdag den 18.

Vi lægger fra 9.30 for at tage sidste trin til Rüdesheim. Det går hurtigt nordpå forbi Mainflodens udløb til Rhinen, hvorad man kan sejle til Donau og videre. Ved Oppenheim ser vi også de første vinmarker på hele vores tur. Der er også meget mere trafik af store Penicher på Rhinen jo længere nordpå vi kommer. Byerne bliver også små og hyggelige, bortset fra de store industrier ved Ludwigshafen og Mainz.

Kl. 14.10 lægger vi til i Rüdesheim Yacht Club. Her er alt undtagen diesel, men det mangler vi ikke endnu. Internettet er meget svag på båden, men jeg kan ind imellem få forbindelse.

Søndag den 19 september.

Efter morgenmaden (sent) cykler vi ind til Rüdesheim og – efter anvisning af en venlig mand i havnen – køber vi billet til rundtur på turistbureauet.

Det er først op med svævebane til Niederwalddenkmal, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Rüdesheim, Bingen og Rhinen. Derfra går vi gennem skoven til svævebanen ned til Assmannshausen. Inden svævebanen ligger Jagdschloss, hvor vi får en kold øl. Svæveturen ned gennem skoven og endelig med en fantastisk udsigt over byen og Rhinen med Burg Rhinstein på bjergsiden på modsatte bred er meget flot.

Assmannshausen viser sig at være en hyggelig lille landsby, hvor vi får frokost på en hyggelig værtshus – Conny får en schinkenbrott og jeg får sylte med braskartofler.

Fra Assmannshausen går det videre til Bingen, hvor vi går en tur i centrum, kigger ind i Basilika St. Martin og får et glas vin og en øl på Speise Markt torvet. Da det er søndag og alt er lukket, er der ikke så meget at kigge på i Bingen, så vi ta’r færgen den sidste tur på vores billet over til Rüdesheim. Vi finder vores cykler og kører hjemad, men skal lige stoppe i en park, hvor vi kan sidde i solen og kigge ud over Rhinen og nyde et par glas rødvin.

Vi havde regnet med at skulle spise til aften i byen, men det er blevet sent og vi er mætte af dagens oplevelser, så det bliver til et par flütes med skinke og ost i kahytten.

Mandag den 20.

Jeg afmonterer oliefilteret på motoren og kører op til et autoværksted, for at se, om de har sådanne. Den kloge mand på kontoret slår op på computeren og finder ud af, at de ikke har netop den størrelse, men kan skaffe den til kl. 15.30. Jeg bestiller 3 stk.

Hjemme igen skruer jeg det gamle filter på igen og starter motoren op, for at varme olien op, så det er lettere at pumpe ud. Så går kontakten på min elektriske oliepumpe fra Biltema i stykker. Den bliver skilt ad og ledningerne til kontakten bliver loddet sammen. Olien i motoren er varmet op, pumpen bliver sat i gang og – huiiii hvor det går! Nyt olie kommer på, filteret bliver skruet af og nu venter jeg blot på et nyt filter.

På vejen hjem henter vi oliefiltrene og køber ind. Hjemme bliver et nyt filter monteret og vi nyder det fantastisk flotte eftermiddagsvejr i cockpittet.

Tirsdag den 21.

Tidlig op og i bad. Morgenmad og påfyldning af drikkevand. Kl. 9.30 lægger vi fra i fantastisk flot vejr. Det bliver en fantastisk flot sejlads ned ad Rhinen, hvor det ene slot og borg afløser hinanden. Conny følger med i bogen, vi var så heldige at få i Rüdesheim turistbureau. Vi kan følge med i navnet og en lille historie om alle borge og slotte, vi ser. Fra Rüdesheim til Koblenz med Deutches Eck, hvor vi sejler ind på Mosel, har vi ikke tid til at kede os – ja dårlig tid til lidt frokost. Men! Inde på Mosel i Koblenz sluse må vi vente 2 timer, inden vi er sluset igennem og kl. 16.30 kan lægge ind i Segel und Motoryacht-Club Koblenz, hvor jeg også var for 13 år siden.

Onsdag den 22.

Til morgen ligger tågen over Mosel, men kl. 9.50 er det lettet så meget, at vi kan komme af sted.

Stille går det op ad Mosel, hvor vi er fri for den megen trafik og uro som på Rhinen. Solen brænder tågen væk og landskabet åbner sig smukt for os. Vi kommer til første sluse Lehmen, hvor jeg kalder slusen for at høre, om jeg kan komme igennem lystbådsslusen. Det kan jeg ikke, da den kun er 1,5 meter dyb og jeg stikker 1,6 meter. Vi bliver ledt ind i den store sluse, hvor vi kommer 7,5 meter op. Her ser vi pludselig den Hollanske båd, som vi sejlede sammen med ved Verdun; de er på vej ned ad Mosel.

Vi er lige ved at sejle forbi Löf uden at opdage det, men Conny får øje på det i sidste øjeblik. Vi er altså kommet forbi Alken, hvor vi var inde hos Anton Hammes og smage vin. Det var her vi var på bustur sidste efterår.

Vi kommer til Müden sluse, hvor vi får besked på at vente på efterfølgende skibe. Men pludselig bliver vi kaldt ind i slusen og bliver alene sluset op. Ovenfor er en Dansk motorbåd fra Bogense på vej ind i slusen. Vi når at råbe ”God tur” til dem.

Kl. 14.55 når vi frem til Treis og lægger til. Efter at have meldt vores ankomst og have fået en ”anleger”, går vi i supermarked og køber ind, især hvidvin – vi er jo kommet til hvidvinsland.

Efter et par glas hvidvin og øl i klubben, hvor vi sidder på terrassen og nyder det fine vejr, går vi hjem og efter aftensmad, nyder aftenen i kahytten.

Torsdag den 23.

Vi lægger fra kl. 9.50, hvor tågen ligger lidt højt. Men! Lidt fremme kommer vi ind i en tågebanke, som ligger i skyggesiden af bjergene. Hurtig kommer vi ud af tågen og solen skinner igen.

Vi sejler forbi Cochem med det flotte ”Torneroseslot” oppe på bjerget. Vi ser også mosaiket i byen, som vi også så, da vi var på bustur til Löf.

Ved 12-tiden kommer vi frem til Fankel sluse, hvor vi må vente bag en peniche – Gabriele – i 2 timer, før vi bliver sluset op. Videre sejler vi i næsten 2 timer til St. Aldegund sluse, hvor vi igen må vente bag Gabriele. ½ time venter vi, før vi bliver sluset op.

Efter sejlads gennem et pragtfuld landskab skiftende mellem bjergsider med vin, små hyggelige landsbyer og flodudsigter, kommer vi frem til Zell, hvor jeg i 1997 lå ved bykajen. I dag kan man ikke ligge ved bykajen; i stedet er der laver et par pontoonbroer, hvor lystbåde kan lægge til. Vi betaler 9 Euro pr. nat med strøm, men ingen toilet eller bad. Til gengæld ligger vi næsten midt i byen!

Vi er fremme 17.30 og får vores sædvanlige ”anleger” og sidder i cockpittet og nyder der gode vejr med sol og ”sommer”.

Fredag den 24.

Det regner til morgen, så vi sover lidt længere. Vi har besluttet at blive en dag ekstra i Zell.

Først efter frokost bliver vejret rimeligt til, at vi kan tage vores rygsække og paraplyer og gå på vinsmagning og indkøb. Først smager vi et sted og køber et par flasker. Længere op ad baggaden besøger vi igen en vinsmagningsbutik med en flink dame, som giver os gode smagsprøver. Her køber vi 9 flasker tør Zeller Schwarze Katz riesling vin til 3,30 Euro pr. flaske.

Lørdag den. 25.

9.30 lægger vi fra og i dårligt vejr sejler vi mod Kues. Igen har vi to sluser, vi skal igennem. Det ta’r sin tid og vi er først fremme i Kues kl. 16.

Til aften ta’r vi cyklerne og kører ind til broen over til Bernkastel.

Søndag den 26.

Det småregner stadig og giver en større byge ind imellem. Det er koldt og vi er glade for vore flydedragter, som giver os varmen.

Igen er der to sluser. Ved Wintrich slusen bliver vi lovet adgang til første slusning, men en flodbåd er så lang, at der ikke bliver plads til os. Det ta’r 1½ time, før vi kommer op. Næste sluse Detzem sejler vi direkte ind i og det ta’r kun 20 minutter at komme 9 meter op. Vi er derfor allerede fremme i Schweich lystbådehavn kl. 16.25, hvor vi lægger til i usikker dybde; men, vi kommer ind og får tilkoblet strøm.

Her er både lystbådehavn og campingplads, hvor faciliteterne ikke er for gode, men restauranten er udmærket.

Mandag den 27. September 2010.

Vi lægger fra Schweich kl. 9.30 og sejler mod Trier. Vejret er dårligt; det regner! Landskabet flader ud og der er ikke så meget interessant at kigge på.

Ved Trier slusen kommer vi hurtig op sammen med en Peniche. Vi beslutter at sejle til Konz. Vi har på vores bustur set Trier og lystbådehavnen ligger lidt langt uden for Trier; så hellere ligge tæt ved centrum i en større landsby – derfor Konz. Byen har navn efter den romerske kejser Flavius Konstantinos og på byens torv står en kæmpestatue af Konstantins fod.

Tirsdag den 28.

Til morgen er det gråt og trist. Det støvregner lidt. Vi lægger fra Konz kl. 9.30 og sejler mod Schwebsange i Luxemburg.

I dagens to sluser kommer vi hurtig op, sammen med en peniche. Vi er fremme ved Schwebsange allerede før 15, hvor vi lægger til for at få diesel fyldt på. Diesel koster her kun 0,998 Euro, så vi skal bare have fyldt op – 75,27 liter for 74,37 Euro; det er bare billigt!

Vi kommer til at ligge ved kaj længst væk fra toiletter og bad. Vi bruger bare vores eget toilet!

Onsdag den 29.

Vi står op til lidt fnuskregn, som stort set fortsætter dagen igennem.

Vi sejler fra Schwebsange kl. 9.15. Efter 5 km. kommer vi ind i Frankrig og til den første sluse, Apach, hvor vi uden problemer bliver sluset op sammen med penichen Letitia. Vi kommer til Königsmachern sluse og bliver sluset op igen sammen med Letitia. Igen i Thionville bliver vi sluset op med Letitia, men her skal vi lægge ind og købe ny Vignette. Anvist af en flink slusemand, lægger vi ind bag slusen og forsøger at lægge til. Efter to forsøg på dårlige pladser, lægger vi til langs slusemolen, hvor der er nogle grimme nagler efter ikke vedligeholdte bolværksplanker. Det er for dårligt, at man skal ind for at købe Vignette på VNFs kontor, og så er der ikke ordentlige tillægsmuligheder.

Pigen på kontoret forstår kun fransk, men vi får hende dog til at ringe efter oplysninger, om der er nok vand oppe på Canal d’Est ved Epinal til, at vi kan komme igennem med vores 1,60 meters dybde. Hun forsikrer os om, at det er der, så vi køber vignette til 30 dage = 94,90 Euro. Vi får også et hæfte bl.a. med henvisninger til den del af Mosel vi skal følge ned mod Nancy.

Vi fortsætter til Orne sluse, hvor Letitia ligger og venter på at blive sluset op. Igen kommer vi op sammen. Vi følger efter Letitia og forsøger – ifgl. VNF-heftet – at finde frem til Hagondange, hvor der skulle være pullerter at lægge til ved. Vi finder det ikke og kommer frem til Talange sluse, hvor vi sluser op og kl. 17.50 lægger os bag slusemolen for natten. Letitia fortsætter.

Torsdag den 30.

Igen bygevejr. Dog sejler vi i tørvejr det sidste stykke ind til Metz, hvor vi hurtigt kommer igennem Metz sluse og kl. 12 lægger til i Lorraine Nautisme, hvor jeg også lå i 1998 og fik CLARESOF repareret.

Straks efter vi er ankommet, begynder det at regne, så det bliver mest til afslapning i båden. Midt på eftermiddagen når vi mellem bygerne i supermarkedet og får købt ind.

Fredag den 1. oktober.

Efter morgenkomplet går vi ind til byen, hvor vi først besøger St. Pauls katedralen. Den er ligeså kolossal og bastantisk, som jeg husker den. Men! De vinduer jeg har holdt foredrag om var lavet af kunstneren Chagal, er slet ikke af ham. Men Chagals vinduer er nogle helt andre, som jeg nu har taget billeder af.

Lørdag den 2.

Det har regnet hele natten, men til morgen holder det op. Jeg får afregnet med Lorraine Nautisme, hvor jeg også køber motorolie, så jeg har til næste olieskifte.

Vi lægger fra og fortsætter op ad La Mosselle gennem sluserne. Ved Ars kommer vi direkte ind og er hurtig oppe, men ved Pagny slusen lukker slusemesteren sluseportene lige foran os. På mit radioopkald til ham får jeg ikke noget svar; jeg kalder jo først på engelsk, så på tysk og endelig på ”skrælde Fransk”. Han kunne sagtens have taget os med op, så vi ikke skulle have ventet en time for at komme op! I de næste to sluser går det hurtigt – jeg har nu også vænnet mig til at kalde på mit bedste ”skrælde Fransk” i radioen. Det ser ud til at hjælpe på venligheden!

Kl. 17.10 lægger vi til en ponton ved Pompey. Vi har hele eftermiddagen sejlet sammen med en motorbåd med to spøjse fyre. De lægger også til og kommer hen for at snakke. Det bliver til smagsprøver på min ”Freddys Special” og en af fyrene bringer en ”Livrette”?, som er på 17% og smager som en kirsebærlikør. Det bliver til en masse hyggelig snak om, hvor vi kommer fra og hvor vi skal hen m.m.

Søndag den 3.

Til morgen skinner solen fra en skyfri himmel. Temperaturen er også omkring 19 grader fra morgenstunden.

Vi sejler ud og kommer straks til Pompey-slusen, som jeg kontakter og får indsejlingstilladelse. Halvt inde i slusen opdager jeg, at jeg har glemt at aflevere nøglen til toilet og bad i Pompey. Vi lægger til lige efter slusen; cyklen bliver sat i land og jeg cykler tilbage og får afleveret nøglen; det ta’r kun 15 minutter før vi er sejlende igen.

Ved Fontenoy-slusen er der en flink kvindelig slusemester, der lige kommer og diskret kontrollerer vores vignette – den er bare i orden. Hun spørger om vi skal til Toul! Nej, vi skal op over til Epinal. Så skal i bare sejle lige ud og ind i den store sluse ved Toul; ikke ind i den lille sportsbådsluse, der er ikke dybt nok til en sejlbåd.

Ved Toul-slusen kalder jeg adskillige gange på radion, men får intet svar. Den store sluse står åben, men de røde lys er tændt. Efter en tid lægger vi ind til siden og jeg går i land for at undersøge problemet. Alt omkring slusekontroltårnet er lukket. I den lille sluse ligger en lille peniche med motoren i gang og to store hunde står i styrehuset og gør, men ikke et menneske findes i området.

Jeg går ombord på CLARESOF igen og vi må bare vente. Pludselig ser Conny en bevægelse i kontroltårnet og jeg kalder på radioen igen og straks bliver de grønne lamper tændt. Vi sejler ind og bliver sluset op. Ingen viser sig i vinduerne og skal vinke farvel til os!

I det dejlige vejr på 23 grader, men med en lun, stærk blæst når vi hurtig gennem endnu to store sluser, hvor de straks svarer på radioopkaldet. Herefter kommer der automatiske sluser, hvortil vi får udleveret fjernbetjening. Moselle slutter og vi fortsætter i le Canal des Vosges (Canal de l'Est sydlige del). I den første sluse går det godt, men i nr. 2 vil porten efter os ikke lukke. Vi er så heldige, at der i det samme kommer en slusemand, som forsøger at klare problemet. Han skyller slusen igennem flere gange, hvor CLARESOF hopper og danser på bølgerne, og efter en halv time lykkes det og vi kan fortsætte til Richardménil, hvor vi lægger til for natten. Her skulle have været strøm, men der er bare ikke nogen til at åbne for det. Til gengæld ligger vi gratis.

Mandag den 4.

Vi lægger ud allerede 9.05 og vejret er rimeligt. Kanalen går gennem smukke efterårsklædte skove og vi kommer højere og højere op. Barometeret falder drastisk på grund af højden, men vejret er fortsat fint.

Anden sluse før Charmes kommer en slusemand drønende og snakker med os om i morgen. Vi skal op over ”bjerget” ved Epinal og sidste sluse op og første sluse ned er normalt lukket! Men i morgen vil de åbne disse to sluser for os, så vi kan passere. Det betyder bare, at vi i morgen får travlt – vi skal klare 31 sluser; håber det går!

Efter 15 sluser lægger vi allerede ind ved Charmes kl. 14.55. Det bliver tid til et besøg i byen og indkøb i supermarkedet.

Det bliver til ostebord i aften, for der er ingen fornuftige restauranter, der har åben i byen en mandag aften.

Tidlig til ro, for vi skal tidlig op i morgen.

Tirsdag den 5.

Tidlig op og i bad. Vi lægger fra kl. 8.30, men kommer først igennem første sluse kl. 9.00. Vejret er ikke det bedste; det støvregner fra morgenstunden, men vi kommer hurtig gennem de automatiske sluser. Vi har en travl dag; vi skal gennem de 31 sluser. De første 15 sluser ligger med afstande mellem 1 og 2 km. Men derefter går det stærkt – 4 til 5 sluser pr. km.

I en sluse er tre VNF-arbejdere ved at udbedre slusekanten. De ruller kabel ud, men trækker så meget, at kablet ryger ud af stikket. Så forsøger de at smide et kortere kabel over slusen bag om os, hvorved den ene får kablet lige i hovedet og kablet er ved at ryge i slusen, men bliver hængende på vores fortøjning. Vi morer os meget over deres kluntethed og sejler videre til næste sluse!

Vi kommer op på toppen af bjerget og håber der er vand nok til, at vi kan passere. Vi skal sejle godt 10 km på toppen, hvor der normalt er 1,80 meter vand. I dag er der kun 1,70 meter og vi stikker 1,60 meter.

Med tungen lige i munden og med sejladsen midt i kanalen, ser vi kun 1,70 meter som laveste vandstand, og kommer frem til første sluse ned af bjerget på sydsiden.

Hurra – vi kom over bjerget!

Kl. 17.15 lægger vi ind efter slusen i god tid, inden sluserne lukker kl. 18.

Onsdag den 6.

Til morgen er det køligt, men med sol og få skyer. Vi er klar til at lægge fra, da en slusemand kommer og spørger, om vi er klar til at sejle? Jo, klokken er 9 og vi lægger fra. Første sluse (nr. 2) er åben for os og vi sluser ned automatisk. Men! Selv om der står i vores sejladsvejledning, at alle sluserne er automatiske, så er sluse 3 til 8 manuelle og slusemanden følger os. Det går sløvt! Slusemanden har ikke travlt og det er jo ham, der bestemmer farten!

Fra sluse nummer 9 går det bedre. Men i sluse 15 bliver vi fanget! Vi ligger i slusen og er kommet ned, men sluseportene vil ikke åbne sig, så vi kan komme videre! Altså – op til nødtelefonen og beklage min nød. Der går tre kvarter før der kommer en slusemand kørende og hjælper os ud. Slusemanden kommer også til sluse 16, hvor vi snakker med ham. Vi kan nu ikke nå frem til Fontenoy, men kan stoppe efter sluse 28, hvor der ifølge slusemanden er en god liggeplads med restaurant.

Vi fortsætter i det dejlige solskinsvej gennem efterårsskoven og kommer frem til liggepladsen. Dybden er ikke god, men vi kommer ind til kajen med kølen siddende i mudderet! Kort efter vi har lagt til, kommer en udlejningsbåd og vil lægge til. Jeg trækker CLARESOF så langt frem i mudderet jeg kan og hjælper dem med at fortøjre.

Torsdag den 7.

Kl. 9.25 er vi klar til afgang. Tovene bliver taget og jeg drejer stævnen ind samtidig med at jeg skubber CLARESOF bagud af mudderet. Vi kommer fri og får aktiveret ”ICIen” til sluse 29.

Vi fortsætter ad kanalen ud i det dejlige solskin og de pragtfulde efterårsfarver. Skovene viser alle sine flotte nuancer i gyldent brunt og orange forstærket af spejlbilledet i kanalens stille vand. Kun sluserne irriterer os lidt. De skal alle fyldes op med vand, før de kan åbne for os og sluse os ned. Det betyder timers forsinkelse i det lange løb. Når vi kommer frem og får aktiveret ”ICIen” slår jeg motoren i frigear og vi ”flyder” stille de sidste tre-fire hundrede meter frem til slusen, inden den er fyldt op og åbner, så vi kan sejle ind. Når vi skal gennem 18 sluser i dag, betyder det et par timers forsinkelse. Min gamle rekord fra 1998 på 33 sluser på en dag er ikke realistisk i dag.

Efter 18 sluser gennem et pragtfuld sommeragtigt efterårslandskab lægger vi til i Corre i en god og velordnet havn. Her får vi vasket og tørret det første hold tøj og kommer selv i bad.

Klik på billedet for at åbne det i fuld størrelse

Onsdag den 13. Oktober.

Jeg står op kl. 7.30 og tænder for kaffevandet, hvorefter jeg går i gang med klargøring til afgang. 7.45 lægger vi fra og sejler videre ad Saone sydpå. Morgenmaden – en osteklapsammen, vores vitaminpiller, en kop kaffe og en Fernet Branca – indtager vi undervejs. Himlen er helt skyfri, solen er knapt kommet op over horisonten og det er koldt, men vi har vores gode sejlerdragter, så vi klarer os.

Ved godt middagstid har solen fået så meget magt, at vi kan smide dragterne, men vinden er stadig kold, når vi ikke har den lige i ryggen; det har vi kun, når vi sejler mod syd-sydvest.

Lystfiskerne og hejrene sidder stadig langs bredderne og på markerne er bønderne enkelte steder ved at høste majs. Vi har endnu ikke set nogen vinmarker hernedad.

Kl. 16 lægger vi ind i Gigny sur Saone, en gammel nedlagt sluse, som er omdannet til lystbådehavn. Her skulle være alle faciliteter, men alt er lukket fordi der er udenfor sæsonen, men havnepengene vil de dog gerne have!

Vi går en tur i den lille landsby, hvor der ikke er noget liv, spiser til aften og går tidlig til ro.

Pludselig lyder der et bump og puslen fra agterdækket. Jeg åbner kahytslugen og når lige at se en kat, som igen hopper fra borde.

Torsdag den 14.

I dag sejler vi det lille stykke til Mâcon, hvor vi lægger til allerede kl. 13.30. Først går vi i supermarked – Netto – og køber ind til de næste par dage. Herefter går vi en tur i byen og slutter af med et glas hvidvin på PMU-baren. De har et tilbud på dagens menu, som vi gerne vil have til aften, men den var kun til frokost. I stedet skynder vi os op i en flot fiskehandel og køber et par gode fileer.

Da vi kommer tilbage til CLARESOF, ligger der en Dansk båd foran os. Det er Benny og Jytte fra Mariager, som er på vej hjem med en båd, som en ven har købt i Spanien og de har til opgave at sejle hjem.

Vi bliver inviteret ombord til et glas rødvin. Jeg henter min ”Special” og senere noget ost og en ”Swarze Katz”. Det bliver til en meget hyggelig aften med en masse vin. Især Jytte vil gerne have os til at sejle med nordpå igen. Jytte har ved et røveri i Spanien fået stjålet sin taske med penge, kreditkort, telefon og dokumenter, som hun er en del påvirket af.

Fredag den 15.

Vi står tidligt op og efter at have hilst farvel til Benny og Jytte, lægger vi fra kl. 8.00. Det er koldt og ingen sol, så vi starter i vores gode sejlerdragter.

Ved km. 36 før Lyon får jeg øje på de første vinmarker. Det er lidt skuffende, at vi skal så langt sydpå, før vi ser vinmarker, men det kan naturligvis findes inde i baglandet.

Efter en kold dag lægger vi til i Lyon kl. 15.45 på min gamle plads ved broen over til justitspaladset.

Klik på billedet for at åbne det i stort format.

Vi beundrer den flotte udsigt med Katedralen på toppen og går en tur gennem byen over til Rhone-floden.

Til aften får vi fisken, som vi ikke fik i aftes og er oppe at beundre alle lysene i mørket. Det er ikke for ingenting, at Lyon kaldes for lysets by. Katedralen og broerne er flot belyst.

Lørdag den 16.

Vi skal ikke så langt i dag, så vi får vores morgenmad i fred og ro inden vi lægger fra.

I første sluse på Rhone har slusemesteren ry for at være vanskelig. Der skal en peniche ind før os, men der er masser af plads til os. Alligevel bliver der sat rødt lys for os; vi må pænt vente til næste slusning, hvor vi bliver sluset næsten 12 meter ned – med flydepullerter - sammen med en lille peniche, Mazzel! Det ta’r over en time, før vi er nede og sejlende igen.

Næste sluse bliver vi sluset med en stor peniche – der er masser af plads!

Kl. 15 lægger vi til i Les Roches de Condrieu på ydersiden ud til Rhone. Vi bliver anvist af en venlig mand at sejle længere ind i havnen, hvor der er mere roligt.

Havnen her skulle have alle faciliteter, men alt er lukket for vinteren. Vi får dog el og vand, men brusebad og toilet må vi drømme om. Det bliver til hårvask i en pøs i cockpittet.

Søndag den 17.

Det har øsregnet hele natten og regner stadig til morgen, så vi kommer ikke af sted før kl. 8,40. I stedet får vi vores morgenmad i fred og ro. Vi snakker om, at hvis regnen fortsætter, så skal vi evt. blive liggende.

Kl. 8.40 er vejret så godt, at vi lægger fra. Ved første sluse må vi vente på en peniche, som skal op. Vi sejler derefter et par timer, uden at møde nogen skibe. Ved næste sluse er der igen en peniche, som skal sluses op, før vi kan blive sluset ned! Hvordan kan det være sådan?

Ved tredje sluse kan vi på afstand se, at der er sejlet en lille båd ind i slusen og slusen skifter til rødt og er ved at lukke. Jeg når at kalde slusen og på mit ”skrællefransk” får fortalt, at vi er på vej. Slusemesteren slår bommene op igen og skifter til grønt. Det er da service og venlighed!

Den lille båd er Svensk med tre unge mennesker.

Vi går ind i Valance lystbådehavn, hvor dybden udenfor havnen angiver 2,20 meter. Men go’mor’n! Lige inden for indsejlingen rører vi bunden på 1,50 meter, men kommer i stormvejr ind på første plads og lægger til. Svenskerne sejler længere ind i havnen. Da jeg senere snakker med dem, har de målt 1,50 meter længere inde, så godt vi ikke forsøgte at sejle derind.

Svenskerne fortæller, at de er på vej til Middelhavet som os, men vil så sejle langs Spanien og videre til Kanariaøerne og fortsætte til Caribien.

I går så vi Meteo (den Franske vejrmelding) på TV. Der blev sagt, at Mistralen ville blæse i Rhonedalen i dag; og jo, vi har haft en kraftig blæst med os og stadig i aften vugger vi i havnen p.g.a. Mistralen. Jeg troede, at Mistralen var en lun sommervind, som løb ned gennem Rhonedalen og som en stormvind løb ud i Middelhavet; men i dag forstår vi lidt andet.

Mandag den 18.

Det har blæst hele natten og det blæser stadigvæk en ”halv pelikan”, så vi beslutter at blive her en ekstra dag. Det skulle vi måske ikke have gjort, vi må betale 40,60 Euro for 2 nætter. Vi vil gerne have lidt diesel her, det er selvbetjening med visakort, men standeren afviser vore udenlandske visakort. Jeg får dog oplyst, at man i Viviers har lagt fingre ud fra kajen, så nu har jeg ingen betænkeligheder for at gøre op hold der. Der kan vi også få diesel.

Formiddagen bruges i Casino Supermarked og i eftermiddag vil vi gå til Campingpladsen, hvor der er gratis WiFi for os amatørsejlere.

I morgen tidlig sejler vi herfra til Viviers.

Tirsdag den 19.

Til morgen er det godt vejr, så vi starter ud kl. 8. Solen skinner og mistralen har lagt sig. Men, temperaturen er nede på 5,8 grader.

I første sluse ville porten ud ikke åbne, så vi må vente i slusen, til slusemesteren får rettet problemet; det ta’r et kvarter ekstra.

Anden sluse sejlede vi direkte ind i; det er bare dejligt.

Ved tredje sluse får vi besked på at vente 5 minutter på en peniche, som kommer bagfra.

Efter slusen sejler vi ind til Vievers, hvor vi gerne vil ligge. Men! Man er i gang med at tage ”fingrene” op for vinteren, så vi kan ikke lægge til. Vi bliver enige om at fortsætte til St. Etienne, K204, hvor vi lå til ponton for 12 år siden. Da vi kommer frem efter 92 km. sejlads og 4 sluser, hvor slusemesteren i sidste sluse er en sløv padde og forsinker os yderligere, findes der ikke skyggen af ponton og kajen er udbygget med jern og skidt til store både, så der kan vi ikke ligge. I stedet lægger vi os på siden af en husbåd (peniche), som ligger fast fortøjret. Der er ikke nogen ombord, så vi kan ikke spørge om lov, men vi ligger stille og roligt her.

Onsdag den 20.

Vi lægger stille og roligt fra penichen kl. 8. Solen er på vej op og himlen ser godt ud. Morgentemperaturen i dag er over 10 grader.

I første sluse går det dejlig hurtigt. Vi er nede og sejler videre efter små 20 minutter og får afspillet et bånd på fransk, engelsk og tysk med fortsat god sejlads over slusens højtalere. Jeg kvitterer med mange tak og på farvel på VHFen.

Undervejs ser vi på gamle borge langs Rhone og pludselig bliver vi angrebet af tre vandflyvere fra Service National. De er åbenbart ude på øvelse. De går ned på Rhonen i fuld fart, ta’r vand ind, flyver op igen og slipper vandet ud igen. De skal naturligvis bruges i tilfælde af skovbrand og lignende. De er så tæt på, at vi kan se de vinker igen på vores vinken.

Ved anden sluse skal vi lige vente 20 minutter på at en lille peniche skal op, men det går hurtig.

Avignon.

Kl. 12 lægger vi til ved kajen i den gamle paveby Avignon. Alle pontoner og fingre er taget op for vinteren, men der er fin vand ved kajen, der er el, så vi har det godt.

Vi skal have diesel, men dieseltanken er låst. Efter frokost går vi ind i byen og finder Turistkontoret. Her får vi et bykort og informationer om, hvor vi kan finde supermarked og tankstationer. Men! Der er strejke med udkøring af brændstof, så det er ikke sikkert vi kan få diesel!

Vi kigger lidt på den flotte by, får et glas vin og handlet ind.

Hjemme igen kommer der en mand forbi, som på engelsk spørger til, hvordan vi har det og hvor længe vi vil blive her. Vi siger vi mangler diesel. Det er ikke noget problem! I morgen kan jeg sejle hen til tanken og tanke, så vil han låse op. Vi laver aftale til kl. 10 i morgen formiddag, så får vi se!

Torsdag den 21.

Kl. 10 ligger vi ved tankkajen og får tanket diesel. Samtidig får vi at vide, at capitaineriet ligger i en lille bygning på den anden side af gaden med et lille skilt på døren. Der er toilet og bad. Vi får også vandtanken fyldt op. Det koster 18 Euro pr. nat at ligge ved deres bykaj, dog incl. Vand, toilet og bad.

Herefter går vi en tur og kigger på den indre gågadekvarter, samt finder en bar, hvor der er fri WiFi. Vi finder også en lille frisør, hvor Conny bliver klippet for 20 Euro.

Fredag den 22.

Vi lægger fra kl. 8 og sejler ud i solopgangen. Det er kun 6 grader, men vi har vores gode dragter. Temperaturen stiger efterhånden som solen kommer højere op på himlen og det er stille vejr.

Vi når til Arles – halvvejs til kysten – hvor vi også gerne vil kigge på byen, men pontonerne er inddraget, så vi sejler videre mod Port St. Louis. Pludselig vender vinden og kommer fra syd og vi får kraftige modstrømsbølger. Vi har op til 1½ til 2 knobs medstrøm, så vi kommer hurtig frem. Vi overhaler en lille sejlbåd med to unge mennesker, en hund og to katte, som lagde fra Avignon i går.

Allerede kl. 15.20 lægger vi til kaj lige før slusen ind til Port St. Louis. Vi kan først sluse igennem kl. 16.45, så vi beslutter at blive liggende her. Vi ligger godt og så er det gratis og ikke langt til supermarkedet.

Efter besøg i supermarkedet og på en bar, kommer vi tilbage lidt før 18. Der ligger nu foran os den lille båd med de to englændere, hund og katte. De kommer fra Portsmouth og er på vej ud i verden! De sejler kun med 3 knob, hvor vi sejler næsten det dobbelte, men de kommer altså også frem.

Lørdag den 23.

I dag er det fint vejr og vi benytter dagen til afslapning og traveture i byen.

I den lille engelske båd foran os er de i gang med at reparere masten og gøre den klar til at rejse. Den lune englænder længere fremme hjælper også til. Han ligger her i en meget rodet motorbåd.

Til aften får vi store stegte rejer, med det resultat at vi får besøg af den ene af naboens katte. Den får nogle rejeskaller, som den tilsyneladende godt kan lide.

Søndag den 24.

I formiddag skifter jeg motor- og gearkasseolie, det store brændstoffilter og renser kølevandsfilter. Så er det klar til vinteren.

Det er også masterejsningstid for englænderne. Vi er fire mand og to damer om det med alle vore gode råd. Grejet er i en forfærdelig stand efter min mening og en ide om, hvordan masten skal komme op, er der ingen, der har. Jeg foreslår, at vi bruger en dobbeltblok i bovsprydet og efter megen løften og trækken og prusten kommer masten endelig op.

Så er det faldene og vantskruernes tur. Vantskruerne er rustne og irrede og passer ikke sammen; det er en ynk, men det må de selv klare. Vi går hjem, hvor jeg meget tiltrængt studser skæg og vi begge får vasket hår i en pøs vand.

Mistralen skulle være kommet i dag, men det nøjes med at regne stille til aften.

Efter aftensmaden inviterer vi Dan og Melisa – englænderne fra den lille båd, samt Abraham, som viser sig at være opvokset i Nigeria af hollandske forældre og nu også har engelsk statsborgerskab. De flygtede fra Nigeria under Biafrakrigen.

Vi får en rigtig hyggelig aften med en masse snak, kaffe og drinks, imens det udenfor ta’r til med regn, lyn og torden, samt mistralen blæser fra nord.

Pludselig står Abrahams hund oppe på kajen og kalder på ham. Den får så lov at komme ombord og er meget glad. Abraham fortæller, at det er en ca. 1 årig gadehund, som i Avignon levede af rester i skraldespande. Han tog den til dyrlæge for at finde ud af, om den var mærket, hvilket den ikke var, og besluttede sig for at tage den med sig. Han fandt også ud af, at det er en meget klog hund, som aldrig går over for rødt, men pænt venter til det bliver grønt. Abraham er en lun og vittig fyr, så ham døbte hunden Sorbonne efter Paris’ berømte universitet.

"Claresof", nr. tre fra venstre, i Port Saint Louis. Klik på billedet for at åbne et temmelig stort.

PS i e-posten 25. oktober:

Mistralen blæser kraftigt i dag, så vi ligger stille. Vi sejler de sidste km. til Port Napoleon, hvor CLARESOF skal på land, en af dagene, og når det er sket, skal vi se at finde en måde at komme hjem til DK på.

Onsdag den 27.

Vi gør klar til at komme på land, men der er lige en båd, som skal op før os, så det bliver først kl. 10.30 vi kan sejle ind i traveliften.

Jeg får folkene til at rense bunden. Det skulle jeg ikke have gjort. De gør det med en kraftig højtryksrenser med det resultat, at bunden er meget ru og de nye striber, vi har malet, er meget beskadiget.

CLARESOF bliver sat i et stativ og kørt hen på en plads i nærheden af toiletter og bad og Capitainerie, hvor vi kan nå et svagt signal til WiFi. For et stærkere signal må vi op at sidde ved restauranten.

Vi kan bo på CLARESOF, men vores nattetisseri og opvaskvand bliver i en pøs, som jeg skyller ud i havnen hver morgen.

Vi får også betalt regningen her. Det er dyrt!

• Halv år på land 1145,00 Euro

• Leje af stativ 90,00 -

• Lift op og ned 270,00 -

• Miljøafgift 8,00 -

Torsdag den 28.

Vi spadserer de tre km. ind til Port S. Louis og gør de sidste indkøb i supermarkedet. Vi hilser også lige på vores venner i havnen.

Jeg får dækket ryddet – fendere og tove og cykler bliver pakket ned i agterkahytten.

Vi går på internettet og sender post. Vi har booket fly med EasyJet fra Paris til København. Hvor vi lander søndag aften.

Vi finder ud af bus til Arles og derfra tog over Avignon til Paris lørdag og booker et værelse for en nat på Apollo Gare d’Nord mellem lørdag og søndag.

Fredag den 29.

Sidste oprydningsdag og pakkedag.

Efter grovpakningen bliver der tid til en spadsertur rundt i den store havn og kigge på alle de kæmpestore både, der ligger her. En stor afdeling er kun katemaraner, som er så store, at der er plads til at parkere et par biler under. Her er ”udstillingen” af både meget større end på bådmesse i Bellacentret. Der er en speciel afdeling med både til salg. Der er vel mere end 50 både til salg, alle meget større end CLARESOF.

Lørdag den 30.

Tidlig op til morgenkomplet. Det stormer ind fra havet og der er optræk til regn. Efter morgenmaden ryddes det sidste op – opvask, toilet og opvaskespande tømmes og skylles i havnen, affald tømmes, strøm fra land tages fra, dyner, lagen og topmadras bredes ud i kahytten, madrasser i forkahytten sættes på højkant, de sidste ting kommer i rejsetasker og rygsække og hejses ned, dækner og sejl over cockpittet strammes godt til og der låses af. Så er det kun ned af den lånte stige og sætte den på plads. Det er nu vedmodigt at forlade CLARESOF, som har været vores flydende hjem i 3½ måned.

Kl. 9.30 præcis kommer taxien og kører os ind til bussen i Port St. Louis. Kl. 10.03 ta’r vi bussen til banegården i Arles.

I Arles køber vi biletter over Avignon til Paris. Alt er udsolgt på 2. klasse, så vi må tage 1. klasse. Mellem Avignon og Paris er der hurtigtog. De reklamerer med 310 km. i timen, og det skal nok passe på de hurtigste strækninger; stærkt går det i hvert fald.

Fra Gare du Lyon ta’r vi Metroen til Gare du Nord og finder Hotel Apollo lige overfor hovedindgangen – et udmærket og billig hotel.

Til aften spiser vi på indisk restaurant og besøger ”vores” lille bar i Rue Clinancourt.

Søndag den 31.

Efter morgenmad pakker vi vore ting til indcheck til flyet og går en lille tur. Flyet afgår i eftermiddag kl. 18.35 og vi lander i København kl. 20.25 med EasyJet.

Så er vores togt med CLARESOF 2010 forbi og denne dagbog slutter.

Hvis der er nogen af jer, som IKKE ønsker at modtage dagbøger – fra Østen i vinter eller togt med CLARESOF 2011 mm. – så send mig lige en mail.

Mange hilsner til alle og tak for jeres interesse.

Conny og Freddy.

Til sidens top