Bukh'ens sidste rejse

Af Jan Krastrup

Sidst i juli 2007 afgik Bukh’en ved døden. Det som skulle have været en fornøjelig ferietur til Rygen blev til et mareridt for den sejlglade familie. Vejret havde i mange dage ikke været for godt, og udsigten til at det skulle blive bedre var ikke overbevisende. I flere dage lå Bukh’en underdrejet i Klintholm havn for at vente på det rette tidspunkt til at stikke af.

Endelig flovede vinden og Bukh’en måtte ud på Østersøen og arbejde for føden. I stedet for at gå den direkte vej til Rygen, bestemte den sig for en tur til Gedser, for at hvile ud til næste dag, den skulle jo ikke anstrenge sig for meget her i starten af ferien. Selv om den havde levet et fornuftigt liv med mange og til tider hårde, men også spændende togter, kunne ingen vel forlange at den skulle være lige så frisk, som da den blev født for ca. 30 år siden. Efter en nats hvile blev den vækket af skipper, ”Så er det nu”, sagde han med hævet stemme, ”vi må se at komme videre”.

Men ak, Bukh’en var i nattens løb blevet syg og havde det rigtig dårligt, den var i hvert fald ikke klar til sådan lige at komme i gang på skippers kommando. Den hostede og prustede og sagde nogle mærkelige lyde. Skipper ringede omgående til doktor Otto og spurgte om han kunne stille en diagnose over telefonen. Det kunne doktoren. ”Jeg tror ikke du skal regne med at Bukh’en kan klare ferien i år, jeg hører den lyder meget træt og jeg tror den har fået en meget svær lidelse, som den nok aldrig helt vil komme sig over, men den har vel egentlig også gjort det ganske godt igennem årene, og ingen lever jo evigt, heller ikke en Bukh”. Med disse ord var der ikke megen optimisme at hente for skipper, som få minutter senere blot kunne konstatere at Bukh’en var afgået ved døden.

Nu måtte skipper se fremad, så hvad var mere nærliggende end at sende besætningen hjem og tilkalde ”Bussers transportfirma”, så Bukh’en stille og roligt ad søvejen kunne blive transporteret hjem til en velfortjent og befriende bisættelse. For til Rygen kommer den aldrig mere.

Bisættelsen foregik i stilhed, idet kun doktor og skipper var tilstede.

Til sidens top