Nu begynder livet for alvor igen
Af Dorte og Karsten Pagh.
Ja så gik maj – den sidste forårsmåned – men første sejlermåned.
Endelig skulle vi til det igen. Båden kom rettidigt i vandet sidste weekend i april, rigges til, masten på, justeringen skulle foretages i frisk vind – bidevind helst.
Bededagsferien skulle i år gå til Karrebæksminde med søn og svigerdatter, og vennerne i Mama Mia - Lykke og Henrik.
Mama Mia var sejlet allerede onsdag – det skulle vi egentlig også, men en vigtig pokalfinale sammen med sønnen og 15.000 jublende nordjyder i Parken holdt os fra torsdagssejlturen.
Vi måtte til gengæld tidligt op torsdag, og op gennem det smukke forårs Guldborgsund gik det. De flinke brovagter på Guldborgbroen så os, og op gik broen, og vi gled hurtigt igennem med et fornøjet ”hej, tak og på gensyn vink”, som blev gengældt fra broen – herligt, nu starter livet igen for alvor. Det er jo ikke alle, der forstår sejlerfolkets glæder, i regn, blæst og lave temperaturer trodser de den ene bredning efter den anden. Vennerne siger, at vi er utro med vores båd – men sådan er det jo nok, når der er saltvand i årerne på en.
Morgenmad til Neptun
Godt ude i Storstrømmen, hvor vinden var imod, men ikke så god, at der kunne sejles ordentligt, måtte jerngenuaen træde til. En ubehagelig sejlads - hvor søerne mødes fra Guldborgsund, Storstrømmen over Kogrunden, fra Femø og fra fravandet omkring Sydsjælland. Resultatet kom også: Klabauteren eller Neptun eller hvem der nu krævede en af gasternes morgenmad. Der blev ofret, men heldigvis kom Anmodoka også ind, hvor der var mere roligt vand, så efterhånden steg humøret igen.
Vel fremme i Karrebæksminde – Søfronten, lå Mama Mia og ventede på os – herligt. Vi fik fortøjret, og som skikken er, når vi kommer til ny havn med Mama Mia, så er der boblevand. Vi havde været der før, så Mama Mia havde en flaske parat. Heldigvis var det Aab, der vandt gårsdagens pokalfinale, så selvfølgelig måtte vi jo også finde de dyre dråber frem.
Som afslutning på dagen fremtryllede Lykke lige en gang nylavet aspargessuppe med frisklavede kødboller. Se det var en værdig afslutning på en fantastisk dag.
Fantastiske Enø
Næste dag stod det på gåtur rundt på den fantastiske Enø. Det er en helt unik gåtur langs stranden, med edderfugle der lige havde fået et kuld dunede skabninger, digesvalerne der fløj ud og ind af hullerne i skrænten, alt imens forårssolen gjorde sit til, at humøret blev holdt højt.
Tilbage til kanalen, hvor fiskemanden selvfølgelig blev frekventeret, og om aftenen stod det på frisk fisk på grill, samen med Mama Mia.
Morgenen derpå tog vi af sted i trist gråvejr, men til gengæld i en vind, der var god for sejlbåden, og den førte os fint hjem til Toreby Sejlklub.
Til Fejø i modvind
Weekenden efter blev det til et herligt gensyn med Fejø. Turen derover foregik på kryds, og i det varme tøj. Sådan er det at være sejler. Er der modvind, så er det også relativt koldt. Inde i Fejø’s hyggelige havn var der gang i renovering og maling af det gamle værft, bænke og diverse huse. Det så flot ud.
Om aftenen var alle arbejderne samlet, så der kom gang i grillen. Vi gik en stille tur, forbi den netop nyrenoverede mølle, og en tur langs ”hovedgaden”.
Selv om der også der er huse, der trænger til en rask håndværker, så er der dog gang i istandsættelserne, så det bliver spændende at se, hvad der er blevet lavet, næste gang der er dømt Fejø-tur.
Fin vind mod Agersø
Endelig kom Kr. Himmelfartsferien, og der blev lagt planer, men om onsdagen hvor der skulle være planmæssig afgang, synes en forårskuling med ni graders varme at skulle blande sig, så det blev ikke til noget. Heldigvis var vinden løjet næste morgen, så kl. 07.30 stod vi igen ud fra Toreby Havn i solskin, og kursen blev lagt på Agersø. Vinden var god, så der blev logget 8,5 knob på loggen ude i Storstrømmen, men som så ofte før, så holder den heller ikke. De sidste otte sømil mod Agersø måtte vi tage motoren.
Vi fandt en god pæleplads, hvor vinden stod i nord, så der var læ i cockpittet - så længe det varede, for den ville selvfølgelig også dreje, og nu var vinden ind agten fra, så vi måtte sætte cockpitteltet op. Vi gad ikke finde en ny plads.
Træt efter kaffen
Hvad der er galt med sejler livet ved jeg ikke, men man bliver så sulens hurtigt træt, og efter den irske kaffe, var klokken ikke helt 22, før vi lå på køjen.
Herligt solskinsvejr, næste dag. Op til købmanden for at købe rundstykker og dele af deres herlige udvalg i oste.
På cykel under lærken
Efter morgenmaden var der tid til at komme nordøen rundt, sydøen tog vi sidste år med Mama Mia. Vi fandt et par cykler, der er stillet til rådighed for sejlerne, og så gik det ellers bare derud ad. Forårssolen skinnede og temperaturen rundede de 20 grader. Rådyr stod inden på marken, viberne og strandskaderne skreg om kap med hinanden, og fløj tæt på cyklerne, for nu var vi i fuglenes rige. Oppe over os sang lærken, så jo nu var der vistnok næsten sommer i Danmark
Vi havde troet, at der også var mulighed for at komme til Egholm, men her skulle vi pænt sætte cyklerne, for øen er privat, men vi måtte godt gå øen rundt i strandkanten. Desværre havde vi ikke fodtøj til sådan en vandretur – det har vi næste gang, for den er kun 4,5 km. Lang.
På vej tilbage til Anmodoka, så vi en snog der solede sig midt på vejen, men inden vi fik set os om, var den inden i det høje græs igen.
VI havde bestil bord på kroen til aftensmaden, og det kan på det kraftigste anbefales, hvis man kommer på disse kanter. Hjemmerøget laks, lokalt kød og til slut rabarber trifli, så der var ikke er et øje tørt.
Helte anløb Bisserup
’Næste morgen blev turen sat mod Bisserup. Vinden var fra vest, så vi tog kun storsejlet op, og alligevel kunne vi mageligt logge 5-6 knob. En herlig sejlads.
Vi havde hørt så meget om den svære og nærmest helt umulige indsejling til havnen, så vi sejlede efter den store bøje, der var lagt ud, og herefter 11 grader, lige ind til havnen, så lige et sving til bagbord, og så er man i et helt fantastisk ”hul”. Der var ingen, der stod og tog imod os, men vi følte os da næste som helte, at vi havde turde udfordre den svære indsejling. Bare rolig – havnen er ikke sværere at anløbe end Toreby havn, så en tur til Bisserup kan sagtens anbefales.
Bisserup er utrolig charmerende, de malede postkasser, de flotte bindingsværkshuse, kro, tre fiskeindkøbs-muligheder, og bare 700 m fra havnen er Dagli Brugsen, så her lider ingen nød. Alt er utroligt velholdt, og naturen omkring havnen helt fantastisk, med strandenge, badestrande, fredede holme og flotte bakker.
Vi kom ind, og lagde os udenpå en Fauerby 995 fra Bogø, så der var god snak over rælingen. Bogø sejlklub holdt træf i Bisserup.
Op og ned med sejlene
Næste morgen gik turen mod Toreby igen, og det var start motoren, op med sejlene, tænd motoren, ned med sejlene, op med sejlene et. Vinden var gået på weekend, men heldigvis ville den alligevel være lidt med, så fra Ledas grund kunne vi igen sejle med sejlene sat – herligt. Også denne gang skulle jeg lige se, om der kunne komme lidt aftensmad på krogen, men nej, fiskene har luret mig af her i maj, så der blev ikke fanget noget.
Vor egen fine havn
Igen var brofolkene på Guldborgbroen helt fantastiske, så for 6. gang i år, gled vi lige igennem uden ventetid – det er luksus.
Kl. ca. 16 lå vi fortøjret i vores hyggelige havn, som igennem vinteren er blevet renoveret, så det er en fryd. Når man kommer rundt til havnene, så lægger man mærke til, at vores lille havn er blevet helt fantastisk – godt gået og stor ros til alle jer medlemmer, der har lavet dette flotte arbejde.
Nu er maj uigenkaldeligt forbi – nu ligger juni med pinsetur, og varme weekender – før vi når årets højdepunkt – nemlig tre ugers sejllads.
/Anmodoka.
Dorte og Karsten.