Inge Lise og Bendt Bay i "Serfaq"
I dag ankom vi til Ålandsøerne, hvilket var et af vore delmål. Vejret har i den sidste uge været aldeles pragtfuldt med højtryk og dertil hørende solskin fra en høj klar himmel og en vindhastighed mellem 0 og 4 m/sek. I går anløb vi øen Arholma, som er den yderste nordlige ø i den Stockholmske skærgård, hvor vi havde en meget fin overnatning i en naturhavn, som var forsynet med en fast bro, hvor der trods ringe faciliteter blev afkrævet 60 sv. kr.. i havneafgift. Øen er imidlertid meget spændende, og vi havde en god spadseretur ned til en nærliggende lille havn, hvor der både var dansbana, cafe og mulighed for at købe diesel. Vi nøjedes dog med at købe 10 ltr., idet vi havde hørt, at dieselen er noget billigere på Åland.
Mariehamn, Ålandsøerne.
Forhistorien til vort lange togt er, at Inge Lise og jeg gik på henholdsvis efterløn og pension pr. 1. juni 2005, hvorfor vi havde besluttet os til et længere togt. Vi forlod Toreby Sejlklub d. 18. maj for at sejle direkte til København, idet vi skulle være bedsteforældre for 1. gang, hvilket løb af stablen d. 20. maj, og da var vi allerede på plads.
Mod Stockholmds Skærgård
Den 2. juni sejlede vi fra Dragør syd om Sverige via Falsterbo-kanalen. Det blæste godt
og luften var kold; men vi holdt ud. Dagen efter ankom vi til Simrishamn i blikstille, efter
vi havde sejlet hele dagen i tæt tåge. Efter overnatning fortsatte vi nordpå. Det blæste
igen; men vinden kom fra syd, så vi ankom til Hanø for motor og storsejl. Vi blæste nu
inde i Hanø en ekstra dag, hvilket imidlertid ikke gjorde så meget, idet vi så fik lejlighed
til at spadsere/klatre/vandre øen rundt. Det er en fantastisk natur med vild skov og krat,
klipper, dådyr m.v.
Da vi igen sejlede fra Hanø, havde vi igen medvind, som imidlertid var for svag til vort temperament, så vi satte storsejlet, medens motoren gik for svage omdrejninger, hvilket gjorde, at vi kunne holde en fart gennem vandt på ca. 6,5 kn. Sådan var vejret faktisk helt op til den Stockholmske skærgård; men heldigvis blev temperaturen højrere, efterhånden som vi kom sommeren nærmere.
Undervejs anløb vi Karlskrona, Kristianopel, Kalmar, Borgholm på Øland, Västervik, Fyrudden, Nykøping og Landsort. Sidstnævnte sted er den sydligste af øerne i Stockholms skærgård.
Kristianopel, Chr. IV's yderste grænseby mod Sverige.
Senere rev svenskerne den ned.
Hanö.
Nu var vejret blevet aldeles pragtfuldt med sol, varme og rimelig vind. Vi anløb Utö, hvor vi blev et par dage, da øen har en spændende natur og historie: Bl.a. så vi Nordens ældste jerngruber, som har været i drift på øen fra tidlig middelalder til begyndelsen af det 20. århundrede. Gruberne er åbne miner, som nu er vandfyldte. Den dybeste er 245 m dyb.
Svenske skikke
Fra Utö sejlede vi til Karlslund, som er en meget stor lystbådehavn. Den er annonceret
som gæstehavn; men det viste sig, at det var den ikke mere. Dog var der en flink svensker,
som var ved at sejle ud på ferie fra sin plads, og han gav os lov til at ligge på denne.
Her er det på sin plads at nævne, at østsvenskerne ikke kender - eller benytter - vort system med rød/grønne skilte på broerne. Her mener man, at man har ejendomsret på sin betalte plads, hvorfor det er meningen, at gæstesejlere skal anløbe bestemte gæstehavne, som ved skiltning viser, hvor på broerne gæstesejlere kan ligge. Efter min mening er det er et noget akavet system, idet ferierende hjemmehørende derfor har deres pladser liggende ubenyttede hen. Fra Karlslund gik turen den korte afstand til Dalarø, hvor vi også blev en ekstra overnatning.
Det var nu midsommer, og vi oplevede, hvordan svenskerne holder midsommer med midsommerstang, sang og dans. (Her var Inge Lise i vandet for første gang). Herefter gik turen videre mod Stockholm. Det var lørdag, og det regnede hele dagen.
Vi gik ind i Wasahamnen, som godt nok er Stockholms dyreste gæstehavn; men til gengæld ligger den meget centralt. Allerede på anløbsdagen beså vi det meget spændende Wasamuseum, som er det mest fantastiske museum, vi nogensinde har set.
Middag i Skærgården
Tobaksholmen
Landsort i den sydlige Stockholmske skærgård.
Den Stockholmske skærgård.
Gæster i skærgården
De efterfølgende 6 dage blev vi liggende i Wasahamnen, idet vejret blev meget blæsende
og koldt; men samtidig benyttede vi os af at få set de seværdigheder i byen, som
vi fandt interessante, hvorfor opholdet ikke blev længere, end rimeligt.
Vi havde en aftale med Jannie og Niller (”Le Sabot”) om et besøg af dem i weekenden, idet de gerne ville opleve den Stockholmske skærgård. De ankom fredag aften og havde taget det gode vejr med sig hertil. Lørdag morgen sejlede vi ud i skærgården i alle tiders pragtfulde vejr. Vi fandt en dejlig naturhavn både til lørdag aften og søndag aften, hvor vi kunne grille på klippekysten i læ for alle vinde, som imidlertid slet ikke var tilstede.
Mandag formiddag sejlede vi Jannie og Niller tilbage til Stockholm, hvor de forlod os for at køre tilbage til Nykøbing; medens vi fortsatte ud i skærgården til Waxholm. Det var meget hyggeligt at få besøg ”hjemmefra” og vi nød de få dage sammen med Jannie og Niller.
Waxholm skulle være meget hyggelig; men vi fandt havnen meget urolig på grund af dønning, som stod ind i havnen fra den tætte trafik af færger og turistbåde; men også af svenskernes mange motorbåde, som ikke tager hensyn til andre både, som vi er vant til i Danmark. Endvidere var der megen trafikstøj fra kørende trafik på havnen.
Fra Waxholm sejlede vi videre til en dejlig naturhavn, hvor vi gik for anker og lå stille og fredeligt i det flotte vejr. Dernæst videre til Arholma, som blev vort udgangspunkt for sejladsen over Ålandshavet i dag til Åland.
Fortsættelse følger
Senere vil der komme en fortsættelse med beskrivelse
af vor kommende sejlads, som efter alt at dømme vil
beskrive sejladsen tilbage til Sverige her fra Åland, videre
gennem skærgården ind til Stockholm, hvorfra vi sejler ind
i Mälaren, mod syd gennem Södertälje-kanalen til
Østersøen, og derfra gennem Götakanalen til den svenske
vestkyst, hvorfra vi sejler sydpå og hjem til Toreby Sejlklub.
Med venlig hilsen fra
Inge Lise og Bendt / ”Serfaq”
